"Ingen i familien kan sidde ved samme bord uden, at det minder dem om deres barndom og de tabuer, der var gemt langt inde under gulvtæppet. Vi havde alle sammen nogle øjne af sorg, når vi kiggede på hinanden. Der var ikke en rar stemning, det var lidt ubehageligt at sidde sammen."
Sådan lyder indledningen på en af videoerne i Upstream Stories’ afsluttede Erasmus+-projekt ’Tell me about you’, der havde til formål at uddanne ungdomsarbejdere i brugen af digital storytelling som metode i arbejdet med unge mennesker med problemer i livet.
"Vi hedder Upstream Stories, fordi vi gerne vil give folk muligheden for at fortælle de historier, som måske er lidt svære at fortælle eller går imod strømmen. Vi vil gerne gå tættere på kilden og snakke med de mennesker, hvis stemmer man ikke hører så meget i de normale medier," siger Signe Sander, der er forperson og medstifter af organisationen.
Metoden er velbeskrevet og kaldes Berkeley Method of Digital Storytelling, fordi den blev udviklet i Berkeley allerede i 1990’erne af Joe Lambert og Dana Ashley. I projektet har deltagerne arbejdet i grupper med at findes deres egne historier, skrive et kort manuskript og derefter optage og indtale en film af tre til fem minutters varighed, som de til sidst deler med hinanden.
Alle kan være med
"Digital storytelling er et rigtig stærkt instrument til interkulturel dialog. De personlige historier, der bliver fortalt, er nogen alle kan genkende. Deltagerne møder og accepterer hinanden, hvor de er, i stedet for de stereotyper, som vi ofte ser hinanden som," siger Signe Sander.
Foto: Upstream Stories
I processen lærer deltagerne en lang række kommunikative færdigheder som at skrive, læse, lytte og give feedback, men også helt konkrete digitale færdigheder som at optage lyd og billeder og redigere.
"Det er en metode, der kan tilpasses forskellige målgrupper. Hvis man for eksempel har en gruppe af immigranter, der skal lære dansk som andetsprog, kan man sætte fokus på læse- og skrivefærdigheder. Vi går meget op i, at alle kan være med. Og så er det vigtigt, at der kommer et produkt ud i den anden ende, som de har ejerskab til, og som de er stolte af. Deltagerne kan altid et eller andet; måske er de kreative, gode til billeder eller dygtige til at redigere, og de lærer af og støtter hinanden," siger Signe Sander.
Det er helt op til de unge selv, om de vil vise deres film til nogen uden for workshoppen, men de er som regel stolte af dem og viser dem gerne til venner og familie eller andre i samme situation, fortæller Signe Sander:
"Vi spørger om lov til at dele dem og har en kanal til det formål, men det er selvfølgelig helt op til dem. Vi viser ikke noget, hvis de ikke vil have det. Det er ikke alle, der er vant til at fortælle en personlig historie, og det, at den bliver sagt højt, og andre lytter til den, kan være meget følelsesladet."
Metoden udbredes
Målgruppen for projektet har som nævnt ikke kun været slutbrugerne, de sårbare unge. Projektet har også haft til formål at udbrede kendskabet til storytelling-metoden og uddanne nye facilitatorer, der kan arrangere workshops i deres respektive lande for de unge, der af forskellige grunde føler sig diskrimineret eller på kanten til social eksklusion. Det hele startede med en workshop i Danmark for NGO-medarbejdere fra otte forskellige lande, der herefter tog hjem og lavede workshops for de unge. Herefter mødtes alle igen i Moldova og samlede op på projektet og de lokale workshops.
"Det var vigtigt for os at mødes igen for at høre, hvordan det var gået, holde fast i dem og støtte dem i forløbet. Selvom metoden er super god, kan den også være kompliceret at bruge, så der er nogen, der kan være bange for at gå ud og bruge den selv. Derfor er det meget vigtigt for os at følge op på, hvordan det går, når vi sender nye facilitatorer ud," siger Signe Sander.
Ny indgang til arbejdet med de unge
Arbejdet med storytelling-metoden er ikke afsluttet med projektets udløb. Upstream Stories og deres partnere har udarbejdet en såkaldt ’troubleshooting manual’ baseret på deltagernes erfaringer fra de workshops, de har afholdt. Manualen beskriver processen trin for trin, og hvordan man tackler nogle af de udfordringer, man uvægerligt kan løbe ind i undervejs. Det er meningen, at den skal inspirere NGO’er, lærere og myndigheder og danne grundlag for fremtidige workshops om digital storytelling.
"Vi tror, at der er brug for en mere innovativ tilgang til ungdomsarbejde, og vi tror på, at digital storytelling og borgerinddragende medier i det hele taget kan give udsatte grupper eller mennesker med færre ressourcer en stemme igen og herigennem bidrage til både social og digital inklusion og en demokratisering af medierne," siger Signe Sander.
Ekspert på egen læring med Youth Pass
De nyuddannede facilitatorer i ’Tell me about you’ har brugt evalueringsværktøjet Youth Pass til at reflektere over deres læring i projektet. Youth Pass er et tilbud under SALTO-YOUTH, som styrker deltagernes opmærksomhed på, hvad man har lært af projektet, og hvordan de tilegnede kompetencer kan bruges i fremtiden.
"Youth Pass ligger rigtig godt i tråd med vores andre metoder i forhold til ikke-formel læring og selvrefleksion. Vi synes, at man skal være ekspert på sin egen læring og egne oplevelser, så det er noget, vi præsenterer for vores deltagere, og som de arbejder med efterfølgende," siger Signe Sander.
Om projektet
I Erasmus+-projektet ’Tell me about you’ mødtes ungdomsarbejdere fra otte lande for at udforske metoden digital storytelling og lærte at bruge det i forhold til at hjælpe unge mennesker, der står over for sociale eller kulturelle udfordringer. Projektet blev støttet med 38.406 euro via Erasmus+.
Artiklen er tidligere bragt i publikationen 'Digitale muligheder i Erasmus+'.
