På minikonferencen gav forskere, uddannelsesledere og projektmedarbejdere en status på de unges engagement og trivsel, og med mange interesserede og relevante indspark fra deltagerne var det en konference, som både gav noget at tænke over og inspiration til nye Erasmus+-projekter for unge.
Nåede du ikke at deltage på konferencen, så kan du finde en opsummering af det faglige indhold herunder. Du finder også links til slides fra de forskellige indlæg på konferencen.
Jonas Lieberkind: Ydmyg og engageret – den unge politiske borger
(Ph.d. og lektor, Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet)
Jonas Lieberkind tegnede et billede af en ydmyg og reserveret ungegeneration, der ikke ser sig selv som politisk engagerede, men som faktisk deltager aktivt i mange uformelle sammenhænge, f.eks. i klasserummet og i uformelle samtaler. En ydmyg form for politisk deltagelse, som ifølge Lieberkind tilskrives de unges bevidsthed om, at ”vi jo har det meget godt” i et velfungerende dansk demokrati og velfærdssamfund.
Kun en mindre gruppe unge deltager mere aktivistisk i form af politiske bevægelser, protestaktioner mv. De unges aktivisme er dog præget af en række dilemmaer. Helt konkret kommer de primært fra veluddannede og ressourcestærke hjem, hvilket præsenterer et dilemma i forhold til at kæmpe for lighed; kæmper de f.eks. for klima, forbruger de ressourcer i denne kamp. Helt overordnet kæmper de i kølvandet på individualiseringen med en personliggørelse af ansvaret, og således en skyldfølelse over medansvar for den sag, de kritiserer.
Paneldebat: Mellem præstation og engagement
- Annegrete Jul - dekan, Københavns Professionshøjskole
- Lene Tanggaard - rektor, Designskolen i Kolding
- Zoé Elkær Nicot - EU-ungdomsdelegat, DUF, arbejder for ungeinddragelse i politiske beslutningsprocesser
- Søren Christian Krogh - Ph.d. og forsker i præstationskultur, AAU
Moderator: Sana Mahin Doost - Bestyrelsesmedlem, Fonden Ungdomsøen og Oxfam Ibis, kommunikationsrådgiver, fhv. forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd
I den efterfølgende paneldebat efterlyste flere blandt tilhørerne svar på, hvordan de unge får mere magt, og hvordan flere unge – og ikke kun de ressourcestærke – får adgang til magten. Der blev peget på tendensen til at invitere de unge til møder og diskussioner, men reelt ikke give dem medindflydelse, hvilket ofte skyldes en strukturel centralisering af magten, hvor ungeindflydelse er en pind, der bare skal tjekkes af.
Denne tråd tog Lene Tanggaard, rektor for Designskolen i Kolding, op, idet institutionerne skal være deres ansvar bevidst og understøtte den demokratiske dannelse af de unge, som søger indflydelse og indgår i det politisk arbejde. De skal lære at begå sig i det formelle politiske system, og de skal få en bevidsthed om, at de faktisk har magt og en tillid til, at hvis de bruger den, kan voksne og unge lære noget af hinanden. Som Annegrete Jul bemærkede, er det en balancegang mellem at støtte og at lade de unge få rum til selv at handle, men hun ser også tendensen til, at de unges samfundsengagement ligger i det nære, f.eks. noget der berører deres hverdag på uddannelsen.
Søren Christian Krogh: Præstationskultur og praksiseksempler
(Ph.d. og forsker i præstationskultur, Aalborg Universitet)
En anden faktor, der er hæmmende for aktivismen, er den præstations- og perfekthedskultur, der særligt præger ungegenerationen, men som er bredt forankret i hele samfundet. Dette skaber et kontinuerligt pres i alle livets aspekter, som ikke giver de unge et fristed. Ifølge Søren Christian Krogh er præstationskulturen blevet intensiveret blandt de unge, som kontinuerligt selvoptimerer og selvmonitorerer og ydermere bliver vurderet af andre på de sociale medier. Dette skaber et tydeligt fokus på vindere og tabere, og en særligt instrumentel tilgang til de unges aktiviteter. Søren Christian Krogh var varsom med en forkromet løsning på dette problem, men snakker om en præstationsfrigørelse, hvor præstationen skal ske i social kontekst.
Aktivisme og ungefællesskaber i praksis: To projekteksempler fra Erasmus+
Som inspiration, til hvordan man kan støtte unges trivsel og fællesskaber, var der en præsentation af to forskellige projekter støttet med midler fra Erasmus+.
Ung i Rudersdal – Projekt R U S K
v. Lise Marie Lindholm Mikkelsen, proces og projektleder og Naja Schultz-Lorentzen, udviklings- og kommunikationskonsulent
Formålet med projektet var at styrke dialog og kendskab mellem unge og kommunalpolitikere, stimulere unges engagement i lokalsamfundet og sætte fokus på unges trivsel gennem en række aktiviteter med unge, som involverede dem aktivt, og netop denne ”Hjerne – Hjerte – Hånd- strategi” talte til de unge, gav viden om deres trivsel og stimulerede fællesskab.
Rygtepatruljen
v. Eva Blum Bøggild, Programleder, Finn Nørgaard Foreningen
Finn Nørgaard Foreningens formål er at forebygge terror, bl.a. via projekter som Rygtepatruljen, hvor unge i boligområdet Urbanplanen i København lærer at stille kritiske spørgsmål til rygter, der bygger på konspirationsteorier. Desuden har de unges oplevelse af at blive taget alvorligt og blive set som nogen, der kunne forstå fagligt stof, givet øget selvtillid.
