En handels- og en salgsassistentelev. En elektrikerlærling og to gartnerelever, der under deres uddannelse valgte at tage en stor del af deres oplæring i udlandet frem for i en dansk virksomhed, siger alle fem det samme. Nemlig, at de fagligt kunne have opnået cirka det samme hjemme i Danmark. De fortæller også alle fem om, hvor socialt udfordrende det til tider var at være dansk elev på en udenlandsk arbejdsplads. Ung kvinde i en tysk elektrikervirksomhed for eksempel. Eller den indadvendte blandt de meget udadvendte amerikanske kollegaer i et anlægsgartnerfirma i San Diego. Men mens den faglige og sociale kompetenceudvikling nok lod vente lidt på sig, skete der hurtigt noget – måske næsten eksponentielt - på det personlige plan.
Set i bagspejlet er det tydeligt for eleverne, at det kræver både stor selvstændighed og stort mod at træde ind på en udenlandsk arbejdsplads. Egenskaber man ikke nødvendigvis har med sig hjemmefra i en ung alder. Men det kommer altså til en, forsikrer eleverne på hver deres måde i interviewene. Du opnår hurtigt evnen til at mærke grænser og udtrykke dem på en hensigtsmæssig måde, formulerer én det. Mens en anden opremser mange af de spørgsmål, der cirkulerede i hendes hoved den første tid i udlandet:
”Tør jeg sige noget? Hvad tænker de andre om mig? Er jeg for meget eller for lidt? Hele den balance. Den lærer du inden for tre uger, det er ret vildt.”
Fire ud af fem fik tilbudt job i udlandet
Specialets fem interviewpersoner repræsenterer tilsammen tre danske erhvervsskoler, der alle er akkrediteret til Erasmus+ og har vejledere, der kan fortælle om muligheden for at opnå økonomisk støtte til et oplæringsophold i udlandet via OPU-ordningen.
De fem elever fik imidlertid ikke idéen og motivationen til et udlandsophold fra deres skole alene. Af interviewene fremgår det, at eleverne havde hver deres personlige grund til at ville afsted. Kun en enkelt udtrykte samtidig en stærk faglig motivation. Én fortæller, at hun meget nødig ville ”ende” i skoleoplæringscenteret, som hun i interviewet kalder for ”uddannelsens kirkegård”.
For elektrikereleven, som i specialet bliver kaldt Emilie, bestod motivationen for et udlandsophold i en art trods mod de danske arbejdsgivere, som hun endnu ikke havde haft held til at indgå en uddannelsesaftale med, da hendes tid på grundforløb 2 var ved at rinde ud. Hun tog derfor kontakt til den tyske virksomhed, der under et kort Erasmus+-ophold havde vist hende den tillid, hun savnede fra de danske arbejdsgivere.
”Jeg ville gerne bevise, at jeg kunne noget, fordi det var første gang, der var nogen, der havde givet mig en chance,” siger hun.
Emilie endte med at være i den tyske elektrikervirksomhed hele sin oplæringstid. Det vil sige 2,5 år.
Også de øvrige tog sig nogle lange ophold i udlandet. Hans, der var i lære som handelselev var sammenlagt to år i Sverige. Salgsassistenteleven Simone tilbragte også to år hjemmefra, da hun blev glad for de tyske arbejdsgivere, og de blev glade for hende i Tyskland. Anton var udstationeret fra sin danske læreplads i 4,5 måned i USA, mens Pernille stod i lære i to år på den portugisiske planteskole, som hun simpelthen endte med at overtage ledelsen af, da hun havde overstået sin sidste eksamen i Danmark.
Ja, faktisk så fik fire af de fem elever, der er interviewet til specialet, tilbudt et job dér, hvor de havde været i lære i udlandet. Og tre ud af fire takkede ja, også selvom de som Emilie nu pludselig også fik danske tilbud på hånden.
Vigtigt at give plads til den personlige udvikling
At de udenlandske arbejdsgivere ønskede at beholde de danske elever på den anden side af deres eksamenspapirer og svendebreve, siger noget om, at den faglige kompetenceudvikling, som eleverne ellers ikke giver nogen stor opmærksomhed i interviewene, alligevel fandt sted.
”Den personlige udvikling, dér, hvor de blev mere selvstændige, modige og lærte at sætte grænser, er nogle af de ting, som har smittet af i opnåelsen af de faglige kompetencer,” lyder det for eksempel i specialet.
Specialet trækker på den danske professor Knud Illeris’ teori om kompetencer, og hvordan de udvikles gennem engagement, praksis og refleksion.
Det er Illeris’ påstand, fremgår det af specialet, at den personlige udvikling ellers kan have hårde odds i et uddannelsessystem, der er fyldt med test og karakterer, og hvor faglige kompetencemål er både flere og vægtes højere end personlige kompetencemål.
Indirekte bliver Knud Illeris altså fortaler for ophold i udlandet, der er gunstige for den personlige udvikling. Men ingen kompetenceudvikling uden refleksion, siger specialet samtidig. Og det er uanset, om man taler om faglig, social eller personlig kompetenceudvikling. Derfor er det også værd at hæfte sig ved, at specialet ikke mener, at eleverne efter endt ophold i udlandet fik reflekteret ordentligt over opholdet. Det var i hvert fald ikke, ifølge eleverne, en del af de danske skolers faste procedurer at ’debriefe’ med eleverne efter endt ophold.
Tre af fem har dog holdt oplæg om deres ophold, og to af fem er fortsat i dag i jævnlig kontakt med den internationale kontaktperson på deres uddannelsesinstitutionen.
Om specialet
Specialet med titlen ”En billet til dannelse og personlig udvikling -Tag på udveksling som en del af din erhvervsuddannelse” er et såkaldt erhvervsspeciale skrevet af Maria Andersen i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og vejledt af Pia Seidler Cort fra Uddannelsesvidenskab, Aarhus Universitet (DPU)
Hvordan blev eleverne udvalgt til interview?
Udvælgelseskriterier:
- Eleven skulle have afsluttet oplæringen i udlandet.
- Eleven skulle have været på virksomhedsophold og ikke (kun) på et skoleophold.
- Eleven skulle have været af sted i minimum 90 dage.
- Eleven skulle i dag være færdigudlært.
