I fællesskab opbygger vi bedre uddannelser med dygtigere undervisere

At involvere sig i et kapacitetsopbygningsprojekt betyder, at man involverer sig i et tværnationalt Erasmus+-samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU-programlande og partnerlande uden for EU. Formålet med et kapacitetsopbygningsprojekt er at støtte modernisering af og kvalitet i videregående uddannelse i projektets partnerlande.

Københavns Universitet er involveret i flere kapacitetsprojekter, og det er Carsten Nico Portefée Hjortsø, der er lektor inden for innovation og entreprenørskab på Københavns Universitet, en af drivkræfterne bag. Han har været med i flere kapacitetsopbygningsprojekter, og han har værdifulde erfaringer med, hvad det kræver.

Prøv det af som partner

Lige nu er Københavns Universitet blandt andet partner i projektet AgrGROW – Climate smart, som er ledet af HAMK – Häme University of Applied Sciences i Finland. AgrGROW-projektet ønsker at støtte ’landbrugsentreprenørskab’ i Malawi og Uganda igennem PBL (Problem Based Learning), så der kan oparbejdes nøglekompetencer i forhold til iværksætteri inden for klimaklogt landbrug.

Et af Carsten Nico Hjortsøs råd til en uddannelsesinstitution, der er interesseret i at prøve kræfter med kapacitetsopbygningsprojekter i Erasmus+, er netop at starte som partner frem for koordinator. Det giver mulighed for at snuse til aktionen og formatet uden at have det overordnede ansvar. Så kan man altid ansøge om et projekt som koordinator senere, hvis man får blod på tanden.

Et projektsamarbejde kan sagtens føre til andre projekter og længerevarende samarbejde med flere af de samme partnere. For Carsten Nico Hjortsøs vedkommende kom AgrGROW-samarbejdet i stand ved, at han blev introduceret til den finske koordinator igennem RUFORUM (et konsortie af afrikanske universiteter). Det har kastet flere samarbejder af sig og Københavns Universitet, og den finske koordinator HAMK har netop fået tilsagn fra Europa-Kommissionen om et nyt kapacitetsopbygningsprojekt sammen med RUFORUM.
Selvom der er begrænsede midler og et fortsat øget fokus på bæredygtighed, så prioriterer partnerne i projektet at mødes fysisk mindst en gang om året.

"De fysiske møder henover projektperioden er altafgørende for, hvordan det hele fungerer. Efter corona har vi lært at samarbejde online, og det går nemmere nu. Og der er tit overlap i projekterne, så alle er ikke nye i konstellationen. Men det fysiske møde gør alt nemmere i forhold til at danne relationer", uddyber Carsten Nico Hjortsø.

God projektledelse er afgørende

Carsten Nico Hjortsø har erfaret, at kapacitetsopbygningsprojekter kræver en særlig balancegang. For denne type Erasmus+-projekter handler om at opbygge kapacitet og dermed om noget, som nogle af partnerne ikke kan endnu. Et kapacitetsopbygningsprojekt fungerer bedst, når man analyserer behovene hos partnerne og implementerer med deres virkelighed for øje.

"Det er vigtigt for projektet med god projektledelse, og det skal der være et budget til. Vores metoder skal jo passe til virkeligheden, så de giver mening for dem, som skal anvende dem. Der er masser af kulturelle og praktiske barrierer".

Det giver næsten sig selv, at et projekt med syv forskellige partnere, herunder fra forskellige verdensdele, ikke løber af stablen uden lidt bump på vejen. Carsten Nico Hjortsø har ikke oplevet de store udfordringer i AgrGROW-projektet, men fra tidligere erfaringer er han ikke i tvivl om, hvad kuren mod de fleste udfordringer er:

"Den største udfordring (i kapacitetsprojekter red.), som dog er lille indtil nu i dette projekt, er projektledelse. Det handler om løbende koordinering og at sikre sig, at vi er på bølgelængde og har samme ambitionsniveau. Det kræver ’alignment’".

Det er Carsten Nico Hjortsøs opfattelse, at projekter med mange og forskellige partnere kræver styring med en relativt hård hånd – at der er nogen ved roret, som kan tage projektledelse alvorligt. Så opnår man mest succes med sit projekt.

Manglende forskning kan gøre det svært

For Carsten Nico Hjortsø giver det rigtig god mening at engagere sig i kapacitetsopbygningsprojekter igennem Erasmus+, og han er heller ikke i tvivl om projekternes relevans. Dog har han oplevet, at projekternes manglende forankring i forskning kan gøre det svært at motivere universiteterne til at kaste sig ud i denne slags projekter

"Kapacitetsopbygningsprojekterne har ikke en forskningsdel, og det er problematisk for universiteter, da det er det, som mange er drevet af og bliver belønnet for. Med kapacitetsopbygningsprojekter er man med til at skabe bedre systemer og uddannelser i andre lande, og det burde have både universiteternes og politikernes interesse".

Effekt både ude og hjemme

Kapacitetsopbygningsprojekterne har fokus på uddannelsesudvikling, og Carsten Nico Hjortsø oplever, at både den danske uddannelsesinstitution og de andre partnere kan mærke en effekt ved at involvere sig. For de deltagende partnere handler det om, at deres uddannelser bliver forbedret, og at underviserne får nye kompetencer.

For den danske uddannelsesinstitution har et kapacitetsopbygningsprojekt som AgrGROW den effekt, at undervisere og forskere får inspiration og øget indsigt i andre sammenhænge og uddannelseskulturer, som kan inddrages i deres egen forskning og undervisning. I dette projekt er der også mulighed for, at nogle studerende kan komme til Malawi og Uganda, hvilket der er stor interesse for blandt KU’s studerende.