Gå til indhold

Nordisk seminar om kapacitetsopbygningsprojekter (Capacity Building) inden for Erasmus+

Lær mere om Erasmus+-aktionen kapacitetsopbygning inden for sektorerne videregående uddannelse og erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og del erfaringer med nordiske kollegaer og interessenter fra nordiske uddannelsesinstitutioner.
  • Tid og sted
  • Hvornår 11. november 2024 til 13. november 2024
  • Hvor København
  • Målgruppe Ansatte fra videregående uddannelsesinstitutioner og erhvervsskoler som tidligere har arbejdet med Erasmus+-projekter og er interesserede i kapacitetsopbygningsprojekter inden for det videregående uddannelsesområde eller erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.
  • Link Ekstern webside for arrangementet

Formål

Det overordnede mål med dette nordiske seminar er at øge effekten af Erasmus+ programmet, styrke engagementet i programmets internationale dimension og sikre, at organisationer fra de nordiske lande aktivt deltager i kapacitetsopbygningsprojekter inden for sektorerne videregående uddannelse og erhvervsrettet grund- og efteruddannelse.

Seminaret har yderligere til formål at yde støtte til potentielle ansøgere og udvide målgruppens viden om kapacitetsopbygningsprojekter gennem bidrag fra ansatte i nationale Erasmus+ agenturer, projektmodtagere og Europa-Kommissionen.

Seminaret har et tværsektorielt fokus og inviterer interessenter fra hhv. videregående uddannelse og erhvervsrettet grund- og efteruddannelse. Som sådan sigter seminaret mod at skabe en international platform for interessenter fra forskellige uddannelsessektorer til at dele erfaringer og etablere nye netværk.

Ansøgningsfrist

Fristen er den 6. september 2024

Praktisk

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen er arrangør og har mulighed for at tilmelde op til ti deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde et ansøgningsskema via linket ovenfor, hvor du begrunder din motivation for at deltage. Tilmelding foregår gennem Salto E-T, hvor du skal oprette sig som bruger, hvis det er første gang du søger. Bemærk, at dele af programmet er opdelt i sektorer, hvorfor du i forbindelse med din tilmelding skal angive, hvilket spor du ønsker at følge i disse dele af programmet (videregående uddannelse og erhvervsrettet grund- og efteruddannelse).

Udgifter til rejse og ophold dækkes af Erasmus+-programmet.

Kontakt

Jonas Bæk
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 84 44
Email: jona@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 06. september 2024