European Innovative Teaching Award (EITA-prisen) er en hæderspris til dagtilbud, grundskoler, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og institutioner inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning, der har gennemført eksemplariske Erasmus+-projekter. Prisen uddeles i alle Erasmus+-programmets 31 lande, og nu er årets vindere offentliggjort, herunder de fem danske vindere, som repræsenterer hver deres uddannelsesområde.
Årets tema er "Citizenship education – participation in democratic life, common values, and civic engagement.". Projekterne skal derfor have arbejdet med aktivt medborgerskab og samfundsengagement for at komme i betragtning til prisen i 2025.
- Se og læs mere om de 12 danske projekter, der var nomineret til prisen i år
- Læs mere om alle vindere og EITA 2025 på Europa-Kommissionens hjemmeside
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har haft mulighed for at uddele op til fem priser, én for hvert af uddannelsesområderne; dagtilbud, grundskole, almen ungdomsuddannelse, erhvervsrettet grund- og efteruddannelse samt almen voksenuddannelse og folkeoplysning.
De fem danske vindere
I år er der igen fundet vindere inden for hvert af de femuddannelsesområder, og de danske vindere af EITA-prisen 2025 er:
- På dagtilbudsområdet: Børnehuset Stribonitten i Middelfart Kommune med projektet “A Longer Life on Earth”.
- På grundskoleområdet: Rantzausminde Skole i Svendborg Kommune med projektet “Living by the Sea”.
- Inden for almen ungdomsuddannelse: Rysensteen Gymnasium med projektet “Jobshadowing med fokus på diversitet og multikulturalisme”.
- Inden for erhvervsuddannelser: FGU Midt- og Østsjælland med projektet “Praksisbaseret læring og aktivt medborgerskab”.
- Inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning: Kompetencehuset med projektet “Folk Enligtment – metodeudvikling til demokratisk genopbygning af civilsamfundet i Ukraine”.
Hør mere nu – og mød vinderne i Kolding
De vindende projekter fejres både ved et internationalt event i Bruxelles og ved en dansk prisoverrækkelse i Kolding den 6. oktober 2025.
Se korte videopræsentationer af vinderprojekter: