Gå til indhold

Erasmus+-netværksdag og prisoverrækkelse: Hvordan underviser vi i demokratisk deltagelse?

Vær med, når Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samler repræsentanter fra dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og voksenlæringsområdet til en dag med inspiration fra prisvindende Erasmus+-projekter, tid til netværk om internationale aktiviteter og oplæg ved professor Lene Tanggaard.
  • Tid og sted
  • Hvornår 06. oktober 2025 fra 09:30 til 15:30
  • Hvor Comwell Kolding
  • Målgruppe Alle med interesse for formel og uformel læring om demokrati og medborgerskab i europæiske uddannelsessamarbejder.

Tilmelding

Er du nysgerrig på, hvordan andre danske dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og organisationer inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning bruger programmet Erasmus+, og hvordan læring om demokrati og medborgerskab kan se ud, når man samarbejder internationalt? Så bør du tilmelde dig netværksdagen herunder:

Prisoverrækkelse, projektresultater og professor

Netværksdagen er også dagen, hvor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen overrækker European Innovative Teaching Award (EITA), som er Europa-Kommissionens hæderspris til dagtilbud og grundskoler, gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser (i Danmark inkl. STU og FGU) samt til voksenlæringsorganisationer, der har gennemført eksemplariske Erasmus+-projekter.

EITA-prisen uddeles årligt i alle 33 Erasmus+-lande, inklusiv i Danmark, hvor Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i år har nomineret 12 projekter til prisen. Alle projekter, der på den ene eller anden måde har beskæftiget sig med årets tema: "Citizenship education – participation in democratic life, common values, and civic engagement" .

Hvem af de nominerede, der vinder årets pris inden for hvert uddannelsesområde, er endnu ikke offentliggjort, men alle vindere inviteres til at dele deres projektresultater på netværksdagen. 

Desuden kan alle deltagere glæde sig til at høre professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard koble sin forskning i innovativ undervisningspraksis til årets EITA-tema. Lene Tanggaard er tidligere rektor for Designskolen Kolding (2019-2025). Hun er personligt udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeren til Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd i 2023 og af kulturministeren til Museumsrådet ved SMK. Lene Tanggaard sad også med i Regeringens Trivselskommission fra 2023-2025. 

  • Detaljeret program for netværksdagen følger efter sommerferien

Deltagelse er gratis. 

Kontakt

Rikke Rowek Kier
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 88 74
Email: rrk@ufm.dk
Emil Thirup-Sorknæs
Specialkonsulent
Tlf.: 72318318
Email: ets@ufm.dk
Lise Frank
Fuldmægtig
Tlf.: 72318873
Email: lifr@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 25. juni 2025

Afsendere