European Innovative Teaching Award (EITA) er Europa-Kommissionens hæderspris til dagtilbud, grundskoler, gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og institutioner inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning, der har gennemført eksemplariske Erasmus+-projekter.
Læs mere om temaet for året EITA-pris her:
I år er temaet for EITA-prisen Citizenship education – participation in democratic life, common values, and civic engagement . Udvælgelsen af de bedste Erasmus+-projekter med udgangspunkt i årets tema foregår i alle Erasmus+-programmets 33 lande, og her i Danmark er det Uddannelses- og Forskningsstyrelsens kontor for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration, der står for udvælgelsen af danske projekter inden for fem delsektorer:
De nominerede på dagtilbudsområdet er:
- Stribonitten for projektet “A Longer Life on Earth”
De nominerede på grundskoleområdet er:
- Vesterbølle efterskole for projektet “Responsible EU citizenship and active participation of young people in democratic processes”
- Rantzausminde skole for projektet “Living by the Sea”
De nominerede på det gymnasiale område er:
- Skive Gymnasium for projektet "Interkulturel forståelse og arbejde med digitale læringsværktøjer”
- Svendborg Erhvervsskole og Gymnasier for projektet "Erasmus+ kort tids-skoleprojekt til Spanien og Irland”
- Rysensteen Gymnasium for projektet “Jobshadowing med fokus på diversitet og multikulturalisme”
De nominerede på erhvervsuddannelsesområdet:
- FGU Midt- og Østsjælland for projektet ”Praksisbaseret læring og aktivt medborgerskab i et europæisk fællesskab”
- FGU Nord for projektet ”Udveksling af bæredygtige madkulturer for interkulturel forståelse”
- Randers Social- og Sundhedsskole for projektet ”Cooperative Partnerships for Capacity Building in VET”
De nominerede inden for almen voksenuddannelse og folkeoplysning:
- Kompetencehuset for projektet ”Folk Enlightenment - metodeudvikling til demokratisk genopbygning af civilsamfundet i Ukraine”
- Civil Connections Community Foundation for projektet ”Coming to Europe – Enriching migrant inclusion efforts into European local communities through sharing reflective stories and dialogues on migrant experiences and perceptions”
- OPLYSNINGSFORBUNDET DEMOKRATI I EUROPA FORENING for projektet ”Building Capacity for Informal Adult Education and Debate on the EU”
Vinderne offentliggøres til efteråret
Først til efteråret offentliggøres, hvem der løber med årets EITA-pris 2025. Ud over æren får alle vindere også muligheden for at deltage i et event i oktober 2025 i Bruxelles. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil desuden være vært for en fejring af de danske EITA-vindere ved en dansk prisoverrækkelse.
Vi ønsker alle projekterne stort tillykke med den flotte nominering!