788 såkaldte skoleudsendelser og 48 udstationeringer fra danske virksomheder - så mange oplæringsophold i udlandet blev gennemført i 2021. Det er væsentlig færre end i årene før COVID-19 lukkede verden ned. Langt størstedelen af opholdene gik i 2021 til europæiske lande og som tidligere år med Tyskland som den absolutte topscorer. Det viser den seneste opgørelse fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der administrerer OPU-ordningen.
At ingen af de populære destinationer så som Australien og USA, er at finde på top-10-listen i 2021, skal ses i lyset af de mange nedlukninger og indrejseforbud, der fulgte med pandemien og trak spor langt ind i 2021. Men heldigvis bliver kvaliteten af et oplæringsophold i udlandet jo ikke højere, blot fordi man rejser langt væk. Der er meget læring at hente i vores nabolande også.
2022: Turen går til Norge og til New Zealand
Inde i 2022 blev det imidlertid igen muligt at rejse langt, da indrejseforbudene til USA, Australien, New Zealand og flere andre steder løbende blev ophævet. Det gav blandt andre. 23-årige Henriette Kaastrup Hansen fra landbrugsuddannelsen på Techcollege i Aalborg muligheden for at indgå en oplæringsaftale med ægteparret Hein og Tracy, der driver et 300 hektar stort landbrug uden for byen Ashburton i New Zealand.
Med en positiv erfaring fra et udlandsophold i Norge, hvor Henriette arbejdede tre uger på en mindre gård, indledte hun i august sine 12 måneder i New Zealand. På samme måde var det også et kort Erasmus+-støttet ophold i Kristiansand, der gav den 18-årige tømrerelev Tomas Frederiksen lyst til og mod på at vende tilbage til den norske tømrervirksomhed som OPU-elev i et halvt år.
Men der må være stor forskel på at være væk hjemmefra i tre uger og så hhv. et halvt og et helt år. Var der ikke noget, der holdt jer tilbage?
Tomas, EUX-tømrer i Norge : ”Jo, for mig er et halvt år lang tid at være væk fra familie og venner, men jeg ville gerne prøve noget nyt. Derfor gjorde jeg også meget for at få skabt nye kontakter i Norge. Jeg lærte hurtigt lidt norsk og kan nu gøre mig forståelig. Det er derfor kun i kommunikationen med mine polske kollegaer, at jeg taler engelsk”.
Henriette, landbrugselev i New Zealand : ”Nej, der var ikke noget, der som sådan holdt mig tilbage. Jeg elskede at være i Norge i de tre uger på grundforløbet. Og jeg har altid gerne villet rejse. Det var perfekt for mig, da jeg fandt ud af, at et ophold i New Zealand kunne kombineres med at tage en uddannelse”.
Tomas og Henriette er enige om, at muligheden for at tage hele eller dele af ens oplæring i udlandet, er noget af det, der burde slås på, når man gerne vil tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne. Ikke alle fagområder har imidlertid lige stor tradition for at sende elever på oplæringsophold i udlandet. Handel- og kontoruddannelserne har historisk set sendt mange afsted og gør det igen i 2021, viser statistikken fra 2021. Men også elever inden for jordbrugsuddannelser og inden for træfagene er blandt dem, der hyppigt tager til udlandet.
Tallene fra OPU-ophold i 2022 ligger først klar i efteråret 2023.
Højhuse i træ og karusseller til malkekøer
Hvordan ser hverdagen så ud i hhv. Kristiansand og i Ashburton, New Zealand som OPU-elev ?
Tomas, EUX-tømrer i Norge : ”Jeg har fået den fantastiske mulighed at arbejde hos det norske firma FT Bygg. Dagen starter typisk kl. 7, hvor vi møder ind, får en kop kaffe og gennemgår de forskellige ting, vi skal arbejde på. Det byggeri, jeg går på størstedelen af tiden, befinder sig midt inde i Kristiansand ikke så langt fra gågaden. Det skal blive til et lejlighedskompleks på fem etager i norsk byggestil, hvor første etage bliver beboet af et lille kontor og en mellemstor cafe. Jeg har været på projektet siden august, og vi står til at skulle være færdige ved slutningen af året, så jeg føler lidt, at jeg har været med fra start til slut.
Når jeg får fri omkring kl. 15.15, får jeg af og til en lille snak med de folk fra Polen og Litauen, som også arbejder på komplekset. I weekenden tager jeg typisk med min overbos voksne børn ud og
spiller padel tennis eller ind til byen for at få en øl. Min overbo er også min og Aalborg Tech’s kontaktperson. Hun arbejder i et tømrerlag, der skaffer norske elever læreplads. Jeg går tit også lange ture oppe i fjeldet, får læst nogle bøger, og om aftenen går jeg indimellem ud og får en drink sammen med mine venner og møder nye folk.”
Henriette, landbrugselev i New Zealand: ”Vi malker 1200 køer hver dag. Når jeg har morgenmalkningen, begynder jeg klokken 3 om natten med den første flok på cirka 700 køer. Det foregår på en malkekarussel på gårdspladsen. Her går køerne på en lang række ind på en kæmpestor, rund platform, som kører dem rundt. Jeg står så ved siden af og putter kopper på deres yver. Når koen er færdig, falder kopperne af. Klokken 6 møder der en ny kollega ind, og på den måde er der hele tiden et flow i, at en person malker, mens en anden kører ud og henter ny køer ind.
Jeg arbejder rigtig meget, men nu når køerne ikke længere får kalve hele tiden, slutter min arbejdsdag omkring 15.30. Jeg har også fri hver tredje weekend. Jeg har mit eget lille hus og har købt en brugt bil. 30 minutters kørsel fra gården ligger Ashburton, der er en mellemstor by med bibliotek, svømmehal og biograf. Her kan man også gå ud at få en øl, hvis man har lyst til det”.
Drastisk fald i udstationeringer
Hverken Tomas eller Henriette havde en dansk uddannelsesaftale, da de tog afsted efter afsluttet grundforløb. De repræsenterer således det store flertal af OPU-ophold, der arrangeres med udgangspunkt i elevens skole, og som oftest med hjælp fra skolens OPU-koordinator. Det er ikke særligt for 2021, at der er flere, der tager afsted uden dansk uddannelsesaftale. Sådan har det været siden OPU-ordningen blev igangsat for 30 år siden. Men som det fremgår af søjlediagrammet nedenfor, er det siden 2019 gået stærkt ned af bakke med antallet af de i forvejen relativt få udstationeringer fra danske oplæringsvirksomheder.
Når danske virksomheder oplever stor travlhed og mangel på arbejdskraft, øger det selvfølgelig behovet for, at lærlingene bliver på arbejdspladsen – og det er formentlig en af forklaringerne på de ganske få udstationeringer. Men også ændret praksis inden for bestemte uddannelser spiller en rolle. Kommuner og regioner har traditionelt udstationeret mange elever inden for social- og sundhedsuddannelserne, men på grund af pandemien har ganske få fået mulighed for at komme afsted for at arbejde i en udenlandsk institution med ældrepleje eller børnepasning. I 2019 udstationerede danske kommuner og regioner 82 elever fra uddannelserne til pædagogisk assistent, SOSU-assistent og SOSU-hjælper mod blot i alt syv elever i 2021.
OPU-ordningen er finansieret af AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Tilskuddet hjælper (helt eller delvist) med at dække elevens udgifter i forbindelse med opholdet. Hvis eleven har en dansk læreplads udbetales tilskuddet fra AUB til den danske arbejdsgiver. Hvis eleven modsat ikke har en dansk læreplads udbetales tilskuddet fra AUB til eleven selv.
De fleste danske erhvervsskoler har en OPU-koordinator, der står klar til at vejlede elever som Tomas og Henriette, der ønsker at rejse ud i deres oplæringsperioder.
