Gå på opdagelse i European School Education Platform
Arbejder du inden for dagtilbuds-, skole- eller ungdomsuddannelsesområdet? Så bør du kende til European School Education Platform, hvor du kan få adgang til eksempler på god praksis, undervisningsmaterialer og webinarer, der sætter skub i faglig udvikling. Du kan for eksempel bruge platformen som afsæt for at skabe samarbejde med andre skoler i Europa og til at planlægge og hente inspiration dit Erasmus+-projekt.
Følg med i nordisk/baltiske tiltag, der styrker voksenlæring
Arbejder du med voksenlæring, og overvejer du at søge tilskudsmidler fra Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram Nordplus Voksen? Så kan du hente inspiration fra en ny temaside, der deler projektresultater og andre nyheder fra uddannelsesprogrammet.
Få tilskud til kompetenceudvikling i udlandet for frivillige og ansatte på ungdomsområdet
Organisationer, som arbejder med unge mellem 13 og 30 år uden for det formelle uddannelsessystem, kan via EU-programmet Erasmus+ søge om tilskud til kompetenceudvikling for frivillige og ansatte. Det kan blandt andet være i form af studiebesøg, netværksmøder, workshops eller træningskurser. Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2025 kl. 12.00.
Få tilskud til ungdomsudvekslinger
Organisationer eller grupper af unge mellem 13 og 30 år kan via Erasmus+ søge om tilskud til ungdomsudveksling, hvor unge fra forskellige lande mødes og udvikler sig uden for det formelle uddannelsessystem. I videoen kan du se, hvordan Svendborg Ungdomsskole har skabt projektet ’Into the wild’ med støtte fra Erasmus+. Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2025 kl. 12.00.
Vil du søge midler til aktiviteter drevet af og for unge?
Organisationer eller grupper af unge mellem 13 og 30 år kan via Erasmus+ søge om tilskud til ’Youth Participation Activities’, der skal fremme unges demokratiske deltagelse - fra workshops og debatter til hackathons og andre typer aktiviteter. I videoen kan du se, hvordan Finn Nørgaard Foreningen har skabt projektet Rygtepatruljen med støtte fra Erasmus+. Næste ansøgningsfrist er 1. oktober 2025 kl. 12.00.

DiscoverEU – gratis interrailbilletter til 18-årige
Kender du en 18-årig, der har drømt om at tage på interrail? Så kan du dele muligheden for at rejse ud i Europa via DiscoverEU. Ansøgningsperioden for gratis interrailbilletter er åben fra den 2.-16. april. DiscoverEU er et EU-initiativ, der giver 18-årige europæere mulighed for at søge om en gratis interrailbillet til at udforske og rejse i Europa i op til 30 dage.
Fotos: 1 + 6: Europa-Kommissionen, 2: Nordplus, 3 + 4 + 5: UFS.
Udsyn udsendes næste gang i slutningen af marts 2025. Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Helle Thorbøl Møller via hemo@ufm.dk.