Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, maj 2016

Ungdomsskoler laver internationale projekter med tilskud fra Erasmus+, og en ny samarbejdsaftale mellem Danmark og Sydkorea åbner op for nye udvekslingsmuligheder for de studerende. God fornøjelse med maj måneds udgave af Udsyn.

 Erasmus+-projekter-i-ungdomsskoler.jpg

Erasmus+ sætter gang i internationale projekter i ungdomsskoler

Antallet af ansøgninger om tilskud til europæiske projekter inden for ungdomsområdet er steget med 47 procent i forhold til samme ansøgningsrunde i 2015. Ungdomsskolerne har stort udbytte af tilskud til projekter hjemme og til udvekslinger i Europa.

Internationale studerende vil lære om dansk kultur

I år tilbyder seks forskellige højskoler og videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark sommersprogkurser for udenlandske studerende. Institutionerne har modtaget 800 ansøgninger til de i alt 318 ledige studiepladser.

Aftale-om-udveksling-af-studerende-med-Sydkorea.jpg

Danmark indgår aftale om studenterudveksling med Sydkorea

Uddannelses- og Forskningsministeriet og det koreanske uddannelsesministerium har underskrevet en samarbejdsaftale om udveksling af studerende på de videregående uddannelser. Med aftalen får studerende fra begge lande nye muligheder for at dygtiggøre sig og hente ny viden med hjem.

Deltag-i-konkurrene-for-elever-i-erhvervsskolerne.jpg


Fortæl historien om dit praktikophold i udlandet og vind præmier

Hvert år tager mellem 1000 og 1500 elever i erhvervsuddannelserne på et praktikophold i udlandet gennem PIU-ordningen for at dygtiggøre sig. Styrelsen for Videregående Uddannelser udskriver en konkurrence om at producere en film eller skrive en historie om at være på praktikophold i udlandet. Der er præmier på op til 7000 kroner til de bedste historier.

Giv jeres resultater vinger via web, sociale medier og pjecer

Det er værd at bruge energi på at formidle resultaterne af de europæiske uddannelsesprojekter. Organisationen Dansk ICYE har arbejdet målrettet med at udbrede kendskabet til ungdomsprojektet ’EntreRural’ - til gavn for projektdeltagerne, interessenter og nye projektholdere.

Nyhed om Epale

Voksnes nøglekompetencer i et nordisk perspektiv

Publikationen 'Voksnes nøglekompetencer - i et nordisk perspektiv' er nu udkommet på engelsk. Publikationen præsenterer eksempler på nordisk/baltisk uddannelsessamarbejde gennem Nordplus Voksen-programmet.

Europæisk nyhedsbrev for vejledere

I det nye nummer af det europæiske nyhedsbrev for vejledere 'Insight' kan du læse om vejledningspraksis i udlandet og hente inspiration og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere i Europa.

 Følg os på Facebook

Følg med på Facebook

Vi holder dig opdateret om ansøgningsfrister, opslag og begivenheder - og deler ud af spændende projekteksempler på vores Facebook-sider.

Udsyn april.jpg

Udsyn udsendes næste gang i juni 2016

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Cindy Maria Vinløv på cmv@uds.dk.

Fotos:1: Stefan Frank thor Straten, 3: Thomas Mellerup, 4, 5 og 6: Fotolia.

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024