Gå til indhold

Nyt om Internationale Uddannelsesprogrammer, juni 2021

Det er tid til at sætte kryds i kalenderen til årets konferencer om Erasmus+ og EPALE, og så kan du blive klogere på Erasmus-akkreditering, Europass, Euroguidance og visakrav til ophold i Storbritannien. Rigtig god sommer forude!


Erasmus+ konference

Save the date: Erasmus+-konference 25. november 2021

Få indblik i det nye program for Erasmus+ og hent inspiration til international mobilitet og uddannelsessamarbejde, når Uddannelses- og Forskningsstyrelsen holder konference den 25. november 2021 i DGI Byen i København. Vi zoomer ind på nye elementer i Erasmus+ i dansk sammenhæng, og via oplæg, cases og debat retter vi et særligt fokus mod digitalisering og bæredygtighed i Erasmus+. Konferencen henvender sig til den samlede uddannelsessektor samt ungdomsorganisationer og andre med interesse for internationalt uddannelsesarbejde. Mere information og tilmeldingsside følger her i nyhedsbrevet og på UFM.dk.

EPALE-konference

Save the date: EPALE-konference 28. oktober 2021

Torsdag den 28. oktober 2021 afholder Uddannelses- og Forskningsstyrelsen en konference henvendt til voksenlæringssektoren i Danmark med afsæt i EPALE (Electronic Platform for Adult Learning in Europe). Årets tema er ’Voksenlæring i en brydningstid’ og retter fokus mod betydningen og konsekvenser af bl.a. andet globalisering, bæredygtig omstilling og den verdensomspændende pandemi. Det er gratis at deltage i konferencen, som foregår i DGI Byen i København. Mere information og tilmeldingsside følger her i nyhedsbrevet og på EPALEs hjemmeside.

 Erasmus-akkreditering

Informationsmøde om Erasmus-akkreditering

Ønsker din organisation forenklet adgang til at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter via Erasmus+ frem til 2027? Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer skole-, voksen- og erhvervsuddannelsessektoren til informationsmøde om akkreditering til Erasmus+ onsdag den 8. september 2021 kl. 11.00-14.30 i Odense.

Spørgsmål og svar

Q&A-ark om visakrav og ophold i Storbritannien

Med Storbritanniens udtrædelse af EU er forhold vedrørende indrejse til Storbritannien ændret (visum, opholdstilladelse m.v.), ligesom rejseforsikringsforhold også er ændret. Europa-Kommissionen har udarbejdet et Q&A-ark om mobilitet i Storbritannien, der understreger forhold, det er værd at være opmærksom på i relation til mobilitetsaktiviteter via Erasmus+.

Aarhus Universitet

Øget digitalisering giver nye perspektiver i Erasmus+

Det nye Erasmus+ 2021-2027-program har fokus på øget digitalisering. Det glæder en erfaren administrator af programmet. ”Vi er kommet meget langt, og digitaliseringen har også medført, at man kan udvide sine forestillinger om, hvad et mobilitetsprogram er,” siger Trine Høj Eriksen, der har arbejdet som international koordinator ved det internationale kontor på Aarhus Universitet de seneste ti år, og hun kan konstatere, at der er sket store forbedringer på området.

 Erasmus Days 2021
Vær med til at fejre Erasmus Days

Verden over vil hundredevis af arrangementer danne ramme om fejringen af Erasmus+. Det sker i dagene den 15., 16. og 17. oktober 2021. Din institution kan også deltage. Se hvordan på den officielle hjemmeside for #ErasmusDays 2021.

 Europass

Brug Europass som redskab til karriere og læring

Kender du eller dine studerende Europass? Formålet med Europass er at gøre det lettere for EU-borgere at bevæge sig på tværs af grænser i forbindelse med arbejde eller uddannelse i udlandet. På Europass-platformen kan brugere gemme og dele oplysninger, som er relevante for uddannelse og karriere, hente information om uddannelses- og jobmuligheder i hele Europa og benytte værktøjer til oprettelse af CV og jobansøgning. 

Euroguidance

Hold dig opdateret på vejledningsområdet via Euroguidance

Arbejder du med vejledning? Så husk, at du kan tilmelde dig Euroguidance-netværkets nyhedsbrev. Her får du en månedlig opdatering om, hvad der rører sig inden for vejledningsområdet i Europa. Du kan læse om konferencer, events, nyheder, aktuelle publikationer, og andet relevant på internationale vejlederscene. Gå til bunden af Euroguidance-netværkets hjemmeside for at tilmelde dig.


Udsyn udsendes næste gang i slutningen af august 2021

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Helle Thorbøl Møller på hemo@ufm.dk.

Fotos: 1+3+6: Europa-Kommissionen, 2: UFS, 4: Pixabay, 5: Morten Koldby Photography., 7: Europass, 8: Euroguidance. 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 02. oktober 2024