Gå til indhold

Udsyn – nyt om internationale uddannelsesprogrammer – januar 2018

Ansøgningsfristerne til Erasmus+ og Nordplus nærmer sig, og du kan lige nå at få hjælp til din ansøgning. Bliv inspireret af Det Jyske Musikkonservatorium, som bruger EU-støtte til at implementere entreprenørskab i uddannelsen. Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer flyttes til Svendborg.

Søg Erasmus+

Erasmus+ og Nordplus ansøgningsfristerne nærmer sig

Den 1. februar kl. 12.00 er der ansøgningsfrist for alle Nordplus-projekter og for Erasmus+ mobilitetsprojekter (undtaget Ungdom), og 21. marts kl. 12.00 er der frist for strategiske partnerskaber (undtaget Ungdom). 

Erasmus+ Ungdom – altså ungdomsorganisationer og institutioner – har ansøgningsfrist 15. februar kl. 12.00. Det gælder både mobilitetsprojekter, strategiske partnerskaber, politikudviklingsprojekter og Frivilligaktiviteter (tidligere EVS).

Husk, at du kan forberede din ansøgning ved at oprette dig i EU Login og løbende uploade dokumenter. Er du tidligere oprettet i EU Login, så tjek, at oplysningerne er opdateret. På den måde kan du minimere risikoen for fejl og for, at vurderingsprocessen bliver forsinket.

 UFM SFU logo

Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer flyttes til Svendborg

Som en del af regeringens udflytning af statslige arbejdspladser skal Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Styrelsen for Forskning og Uddannelse flytte til Svendborg sammen med Bevillingsenheden i kontoret for Administration og Tilskudsøkonomi i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte. I alt flytter 46 årsværk. Kontorets medarbejdere administrerer blandt andet Erasmus+, Nordplus, Kulturaftalerne og Lektoratsordningen.

bord

Har du gode ideer til det næste Erasmus+ program?

Europa-Kommissionen ønsker input til EU’s langsigtede budget og har derfor lige nu en åben høring om det kommende rammeprogram (fra 2020). Så hvis du har gode ideer og forslag til forbedringer i næste Erasmus+ programperiode, så er det nu, at du eller din organisation skal komme med dem. Det gælder også Solidaritetskorpset. Borgere, organisationer, institutioner og andre interessenter opfordres til at melde ind. Høringen findes på bl.a. dansk og engelsk.

Høringsfrist: 8. marts 2018.

faktaark Erasmus+ Videregående strategisk partnerskab

Få tre minutters inspiration til et Erasmus+ Videregående strategisk partnerskab

Kunne det være interessant for din videregående uddannelsesinstitution at danne et strategisk partnerskab med kollegaer og samarbejdspartnere i Europa? Bliv inspireret af Det Jyske Musikkonservatorium, som er gået sammen med andre musikkonservatorier i Europa for at give deres studerende bedre kompetencer inden for entreprenørskab i projektet RENEW. Læs om RENEW og om, hvad der skal til for at få Erasmus+ tilskud til et strategisk partnerskab.

Infomøder

Få hjælp til at søge Erasmus+

Du kan stadig nå at få hjælp til at søge Erasmus+ af rådgivere i Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Den 6. og 7. februar 2018 afholder vi fire arrangementer i Aarhus, København og Odense.

turen går til.jpg

Studerende ved Aarhus Universitet rejser ud med Erasmus+ som aldrig før

På bare seks år er antallet af studerende ved Aarhus Universitet, der tager på studieophold i Europa med tilskud fra Erasmus+, steget med 60 procent. ”Vores studerende efterspørger i stigende grad at komme til udlandet, og det er meget positivt, for det er vigtigt, at de bliver uddannet til at være verdensborgere. Et udlandsophold giver dem sproglige og interkulturelle kompetencer, som er værdsat på arbejdsmarkedet, og vi ser gerne, at endnu flere rejser ud i fremtiden,” fortæller international chef ved Aarhus Universitet Rikke Nielsen.


 Udsyn postkort

Udsyn udsendes næste gang i slutningen af februar 2018

Har du ønsker eller idéer til indhold, er du velkommen til at sende dem til Linn Hoff Jensen, lihj@ufm.dk

Fotos: 1, 3 og 5: Jakob Dall

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere