Erasmus+ konference 2019: Kvalitet i mobilitetsprojekter
Få inspiration til udvikling af det europæiske uddannelsessamarbejde, når Styrelsen for Forskning og Uddannelse slår dørene op til årets Erasmus+ konference om kvalitet i mobilitetsprojekter. Konferencen afholdes den 12. november 2019 i København, og tilmeldingsfristen er den 7. november 2019.
Træningskursus for nybegyndere i Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps
Har du lyst til at gennemføre internationale aktiviteter for unge? Så kom med på træningskurset "Appetiser" i Ishøj den 30. marts - 3. april 2020. Ansøg senest den 2. december 2019.
Træningskursus om kvalitet i ungdomsudvekslinger
Har I gennemført en ungdomsudveksling, og vil I forbedre jeres fremtidige projekter? Så kom med til Holland den 2.-7. februar 2020. Ansøg senest den 3. december 2019.
Odense: Informationsmøde om Erasmus+ mobilitet og Nordplus for videregående uddannelser
Arbejder du med de videregående uddannelser, og ønsker du at styrke den internationale dimension på din institution? Så deltag ved informationsmødet, hvor du kan blive klogere på tilskudsmuligheder til internationale aktiviteter frem mod ansøgningsfristerne i 2020. Tilmeldingsfristen er den 18. november 2019.
Indkaldelse af ansøgninger til Centres of Vocational Excellence
Europa-kommissionen indkalder Erasmus+ ansøgninger til Centres of Vocational Excellence (CoVE) 2020 mellem udbydere af erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og netværk af lokale og regionale partnere. Ansøgningsfristen er den 20. februar 2020.
Informationsaktiviteter for skole- og voksensektoren, Erasmus+ og Nordplus
Står du og tænker på at søge om tilskud fra Erasmus+ eller Nordplus? Eller brænder du for at realisere lige den internationale aktivitet, som vil gøre en forskel for dine elever?
Så læs mere her: Vi har nemlig planlagt efterårets inspirations- og fyraftensmøder, hvor du både som helt ny og lettere erfaren projektholder kan blive klogere på mulighederne.
Vi holder følgende arrangementer:
- 15. november: Inspirationsmøde, København
- 25. november: Inspirationsmøde, Vejle
- 4. december: Fyraftensmøde, Odense
- 11. december: Fyraftensmøde; Svendborg
Esbjergs børn skal rustes til en international fremtid
En by er ikke ret meget klogere end dens borgere. Projektet ’Smart City Smart Kids’ sender hele 117 skolefolk fra Esbjerg ud på en rejse, der skal sætte fokus på innovation og bæredygtighed i kommunens undervisning
Et fælles sprog for elevens faglige mål viser vejen
Social- og sundhedsassistentelever kan tage en del af deres praktik i et andet europæisk land med støtte fra Erasmus+. Men hvordan sikrer skolen, at eleven får et tilstrækkelig højt fagligt udbytte af opholdet på for eksempel et spansk plejehjem. SOSU Østjylland har fundet en opskrift, der virker.
Aarhus Tech benytter europæisk skolenetværk til at give elever meritgivende moduler i fem lande
Aarhus Tech har som mål, at alle skolens elever skal deltage i internationale aktiviteter i løbet af deres uddannelse. Gennem et formaliseret netværkssamarbejde med 15 andre erhvervsskoler i Europa udvikler skolen meritgivende engelsksprogede undervisningsmoduler af høj kvalitet.
Arrangementer i efteråret 2019
Efteråret byder på en lang række spændende seminarer, arrangementer og konferencer om europæisk uddannelsessamarbejde. Følg med og tilmeld dig på vores arrangementsliste. Vi lægger løbende nye arrangementer på, så husk at holde dig opdateret.
Følg med på LinkedIn
På vores LinkedIn-side kan du følge med i nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.
Udsyn udsendes næste gang i slutningen af november 2019.
Fotos: 1: Erasmus+, 2+6+9. Dan Mark, 3+5+7: Jakob Dall, 4+8+10: Pixabay.