Formål
Formålet med et Erasmus Charter for Videregående Uddannelse er at sikre kvaliteten af de videregående uddannelsesinstitutioner, der deltager i Erasmus+ uddannelsessamarbejdet. Et Charter for videregående uddannelse er en forudsætning for, at videregående uddannelsesinstitutioner kan søge om mobilitetsophold med andre EU-programlande (KA103).
Ansøgninger fra institutioner om mobilitetsophold med EU-partnerlande (KA 107, primært lande uden for Europa) behøver ikke søge et Charter for videregående uddannelse.
Et Charter for Videregående Uddannelse, der søges til fristen i 2019, vil gælde til udgangen af 2020.
Hvem kan søge?
Videregående uddannelsesinstitutioner kan søge et Erasmus Charter for Videregående Uddannelse.
OBS: Har jeres videregående uddannelsesinstitution søgt og fået et Erasmus Charter for Videregående Uddannelse i perioden 2013-2019, så er der ikke grund til at søge igen.
Ansøgningsfrist
Fristen for at ansøge om et Charter for Videregående Uddannelse er den 29. marts 2019 kl 12.00.
Søg hos Europa-Kommissionen
Kontakt
Planlægger jeres uddannelsesinstitution at søge et Erasmus Charter for Videregående Uddannelse i 2019, er I velkomne til at kontakte Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Styrelsen for Forskning og Uddannelse for at få rådgivning.
Læs mere om Charter for Videregående Uddannelse: