Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Opslag 2022 DiscoverEU - nu kan alle 18-årige søge om en gratis interrailbillet

DiscoverEU - nu kan alle 18-årige søge om en gratis interrailbillet

Har du altid drømt om at komme på Interrail? DiscoverEU giver alle 18-årige mulighed for at søge om en gratis interrailbillet.
Kontakt
Line Katja Mex-Jørgensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 84 06
Email: lkmj@ufm.dk

DiscoverEU ansøgningsrunde oktober 2022


Hvad er DiscoverEU?

DiscoverEU er et EU-initiativ, der giver 18-årige europæere mulighed for at søge om en gratis interrailbillet til at udforske Europa på en interrailtur. Interrailbilletten giver adgang til at foretage en rejse på 1 til 30 dage mellem marts 2023 og februar 2024.

Hvem kan ansøge?

DiscoverEU er udelukkende for 18-årige med bopæl i et europæiske land. Det betyder, at unge født i perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004 kan ansøge om at deltage i DiscoverEU i den kommende ansøgningsrunde.  Man kan søge alene eller sammen med en gruppe venner.

Ansøgningsfrist og andet praktisk

Den kommende ansøgningsrunde løber fra d. 11. oktober kl. 12:00 til d. 25. oktober 2022 kl. 12:00.

Læs mere om DiscoverEU på vores hjemmeside eller gå direkte ind på Den Europæiske Ungdomsportal og søg.

 

    Senest opdateret 11. oktober 2022