Europa-Kommissionen har åbnet for en ny ansøgningsrunde i Erasmus+. Med næsten 5 milliarder euro i 2025 vil Erasmus+ støtte læringsophold i udlandet og internationale samarbejdsprojekter inden for hele uddannelsesområdet samt ungdomsområdet og idræt.
I dansk sammenhæng er der afsat cirka 453 millioner kroner til institutioner og organisationer, der ansøger om tilskud i 2025.
Det åbner mulighed for, at endnu flere - elever, studerende, kursister, unge, frivillige, lærere, vejledere, undervisere og andre ansatte - kan tilbringe en periode i udlandet for at lære eller studere, samt at institutioner og organisationer kan iværksætte nye internationale samarbejdsprojekter.
- Læs mere om, hvad du kan søge om tilskud til via Erasmus+
- Se den officielle indkaldelse af ansøgninger på Europa-Kommissionens hjemmeside
Fokusområder i Erasmus+
I 2025 vil der fortsat være fokus på at støtte en bred vifte af projekter, der fokuserer på at fremme social inklusion, den grønne og digitale omstilling samt unges deltagelse i det demokratiske liv. Alle områderne udgør centrale prioriterer i programmet for Erasmus+ 2021-2027.
Programguide for Erasmus+
Vil du søge støtte? Læs mere om mulighederne og hent den officielle programguide for Erasmus+ 2025:
I programguiden for Erasmus+ kan du læse om mål og prioriteter og orientere dig i de forskellige tilskudsmuligheder. Herudover indeholder programguiden detaljeret information om de økonomiske og administrative bestemmelser, der er forbundet med tildeling af tilskud samt tekniske oplysninger om ansøgnings- og vurderingsprocessen.
Hvem kan søge?
Hvordan søger man?
Ansøgningsfrister
Har du spørgsmål?
Kontakt gerne Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration. Du finder kontaktinformation og mere information om tilskudsmuligheder i Erasmus+ her:
Erasmus+ is one of the European Union’s greatest success stories, transforming lives and connecting people through education, training, youth and sport for nearly four decades. With €5 billion dedicated to the programme in 2025, we are expanding opportunities for learning abroad and fostering greater inclusion and cooperation across Europe and beyond. As we continue to support millions of participants, including those with fewer opportunities, Erasmus+ remains at the heart of building a stronger, more united and forward-looking Europe.
- Iliana Ivanova, Commissioner for Innovation, Research, Culture, Education and Youth