Det Europæiske Solidaritetskorps er et EU-program, der støtter unges deltagelse i frivillige aktiviteter i lokalsamfund både i og uden for EU. I 2026 vil programmet fortsat fokusere på solidaritet ved at støtte projekter, der fremmer programmets centrale prioriteter: Inklusion og mangfoldighed, miljømæssig bæredygtighed, digital omstilling og demokratisk deltagelse.
I dansk sammenhæng er der afsat cirka 17,6 millioner kroner til ansøgere, der søger om tilskud til projekter for frivillige og de såkaldte Solidaritetsprojekter i 2026.
Hvem kan søge?
- Offentlige og private organisationer kan ansøge om finansiering til at udføre aktiviteter under Det Europæiske Solidaritetskorps.
- Grupper af unge mellem 18 og 30 år kan ansøge om støtte til deres egne Solidaritetsprojekter.
- Unge mellem 18 og 35 år kan deltage i frivilligt arbejde i forbindelse med humanitær bistand uden for EU.
Organisationer, der ønsker at søge om tilskud til 'Frivilligprojekter', skal først ansøge om og godkendes til et Quality Label som ’lead organisation’, hvis det ikke tidligere er opnået.
Tilskud til 'Solidaritetsprojekter' kræver ikke et Quality Label, men kan søges af grupper på minimum 5 unge (18-30 år). Organisationer kan også ansøge på vegne af en ungegruppe.
Hvad kan man søge tilskud til?
Der kan søges om tilskud til følgende projekttyper:
Frivilligprojekter
Unge mellem 18 og 30 år kan deltage i organisationers daglige arbejde, der fremmer solidaritet. Aktiviteter kan finde sted både i Danmark og udlandet.
Solidaritetsprojekter
Solidaritetsprojekter er græsrodsaktiviteter ledet af grupper af unge med henblik på at tackle lokale samfundsudfordringer. Disse projekter udføres i Danmark.
Volunteering Teams in high priority areas
Projekter hvor unge fra forskellige lande samarbejder om at løse europæiske udfordringer gennem frivilligt arbejde. OBS: Ansøgning foregår via Europa-Kommissionen.
Volunteering under the European Voluntary Humanitarian Aid Corps
Projekter i lande uden for EU, hvor unge hjælper med at forbedre levevilkår i humanitære katastrofeområder. OBS: Ansøgning foregår via Europa-Kommissionen.
Ansøgningsfrister
- Frivilligprojekter: 18. februar 2026 kl. 12.00
- Solidaritetsprojekter: 18. februar 2026 kl. 12.00 og 1. oktober 2026 kl. 12.00
- Quality Label til 'Frivilligprojekter': Ansøgninger kan indsendes løbende.
- Volunteering Teams in High Priority Areas: 3. marts 2026 kl. 17.00
- Volunteering under the European Voluntary Humanitarian Aid Corps: 23. april 2026 kl. 17.00
- Quality Label til 'Humanitarian Aid Volunteering': 22. september 2026 kl. 17.00 (NB: Gælder for projekter i 2027-ansøgningsrunden. For projekter i 2026- ansøgningsrunden skal ansøgningen have være indsendt senest den 23. september 2025.)
Yderligere information
Læs mere om tilskudsmuligheder i Det Europæiske Solidaritetskorps, herunder hvordan du søger tilskud:
Du kan også læse mere i Europa-Kommissionens guide til programmet og hente det officielle 'Call for proposals 2026' på Kommissionens hjemmeside:
- Hent 'European Solidarity Corps Programme Guide 2026' (pdf)
- Gå til det officielle 'Call for proposals 2026 - European Solidarity Corps'
- Hent faktaark: Det Europæiske Solidaritetskorps 2021-2027
Spørgsmål til ansøgningsprocessen
Har du spørgsmål eller brug for vejledning i ansøgningsprocessen, er du velkommen til at kontakte Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Du finder relevante kontaktpersoner nederst på denne side.
