
Europa-Kommissionen har åbnet for en ny ansøgningsrunde i Erasmus+. Med et samlet budget på omkring 5,2 milliarder euro i 2026 vil Erasmus+ fortsat støtte læringsophold i udlandet og internationale samarbejdsprojekter på tværs af hele uddannelsesområdet samt ungdoms- og idrætsområdet.
I dansk sammenhæng er der afsat cirka 470 millioner kroner til institutioner og organisationer, der ansøger om tilskud i 2026.
Det åbner mulighed for, at endnu flere - elever, studerende, kursister, unge, frivillige, lærere, vejledere, undervisere og andre ansatte - kan tilbringe en periode i udlandet for at lære og udvikle deres kompetencer. Samtidig kan institutioner og organisationer igangsætte nye internationale samarbejdsprojekter.
- Læs mere om, hvad du kan søge om tilskud til via Erasmus+
- Se den officielle indkaldelse af ansøgninger på Europa-Kommissionens hjemmeside
Fokusområder i Erasmus+
I 2026 viderefører Erasmus+ de centrale prioriterer, der gælder for programperioden 2021-2027. Der er særligt fokus på:
- Inklusion og mangfoldighed
- Miljø og bekæmpelse af klimaforandringer
- Digital omstilling
- Deltagelse i det demokratiske liv, fælles værdier og aktivt medborgerskab
Programmet bidrager til EU's Union of Skills-strategi, der skal styrke livslang læring og ruste Europa til fremtidens udfordringer. Erasmus+ fortsætter også sin støtte til lærere, elever og studerende i og fra Ukraine.
Programguide for Erasmus+ 2026
Vil du søge støtte? Programguiden for Erasmus+ 2026 beskriver programmets mål, prioriteter og tilskudsmuligheder samt økonomiske og administrative regler.
Hvem kan søge?
Enhver offentlig eller privat organisation, der er aktiv inden for områderne uddannelse, ungdom og idræt, kan søge om tilskud fra Erasmus+. Desuden kan grupper af unge, der er aktive inden for ungdomsarbejde, men ikke nødvendigvis i forbindelse med en ungdomsorganisation, søge om støtte på ungdomsområdet.
Det er muligt at søge inden for et eller flere af følgende områder:
- Dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelse
- Erhvervsrettet grund- og efteruddannelse
- Videregående uddannelse
- Almen voksenuddannelse og folkeoplysning
- Ungdomsområdet (ikke-formel læring)
- Idrætsområdet
Enkeltpersoner kan ikke søge om tilskud, men kan kontakte deres institution eller organisation, som kan søge.
Hvordan søger man?
Ansøgningsprocessen foregår gennem et online-ansøgningssystem. Du finder ansøgningsskemaer på den fælles portal for Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps.
Bemærk, at der endnu ikke er åbnet for alle ansøgningsskemaer. Indtil da kan du finde ansøgningsskemaer i pdf-version på Europa-Kommissionens hjemmeside:
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om tilskudsmulighederne i programmet for Erasmus+, og hvordan du søger tilskud:
Ansøgningsfrister
På siden her finder du en samlet oversigt over ansøgningsfrister for alle tilskudsmuligheder i 2026-programmet for Erasmus+.
Har du spørgsmål?
Kontakt gerne Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Her finder du kontaktinformation og mere information om tilskudsmuligheder i Erasmus+:
Erasmus+ must be accessible to everyone — regardless of their background or circumstances. Our goal is clear: no one should be left behind. From more inclusive formats to stronger outreach, we want to help more people access Erasmus+ and build the skills they need for the future. Already last year, the percentage of participants with fewer opportunities grew to around 17% and we are determined to do even better in 2026.
- Roxana Mînzatu, Executive Vice-President for Social Rights and Skills, Quality Jobs and Preparedness