Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Opslag Ny mulighed for at søge om Erasmus-akkreditering på ungdomsområdet

Ny mulighed for at søge om Erasmus-akkreditering på ungdomsområdet

Europa-Kommissionen har offentliggjort indkaldelse af ansøgninger om Erasmus-akkreditering på ungdomsområdet.
Kontakt
Louise Frilund
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 81
Email: lfr@ufm.dk
Christian Boye Rasmussen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 79 91
Email: chbr@ufm.dk

Hvorfor søge om en Erasmus-akkreditering?

Erasmus-akkreditering er et værktøj til organisationer, der ønsker at styrke international udveksling og samarbejde, og som planlægger regelmæssigt at gennemføre mobilitetsaktiviteter.

Akkrediterede Erasmus-organisationer vil få forenklet adgang til at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter i det fremtidige Erasmus-program (2021-2027). Akkrediteringen er en mulighed, men ikke et krav for at søge om Erasmus-midler fremadrettet.

At have en Erasmus-akkreditering kan give mange fordele for jeres organisation, som f.eks.:

  • Nem adgang til bevillinger
    Med en Erasmus-akkreditering har I nem adgang til løbende at søge om tilskud til mobilitetsaktiviteter, og I behøver ikke at skrive detaljerede planer og aktiviteter hver gang.

  • Mulighed for at vokse og udforske
    Erasmus-akkreditering giver jer mulighed for at afprøve nye ting: en ny type aktivitet, en ny partnerorganisation - alt sammen uden at I behøver at skrive endnu en komplet ansøgning.

  • Investering i fremtiden
    Med en nem og løbende adgang til bevillinger kan I fokusere på jeres langsigtede mål og bruge mobilitetsaktiviteter til gradvist at hæve kvaliteten af ​​ungdomsarbejdet i jeres organisation til et nyt niveau.

Hvem kan søge?

Offentlige eller private organisationer inden for ungdomsområdet kan ansøge om akkreditering. Tidligere erfaring inden for Erasmus+ (2014-2020) er ikke et krav.

Formelle uddannelsessteder har også mulighed for at søge om akkreditering på ungdomsområdet, men det er et krav, at projektaktiviteterne foregår uden for normal skoletid, inddrager ikke-formelle/uformelle metoder og ikke indgår i pensum. Såfremt formelle uddannelsessteder ikke opfylder de oplistede krav, men stadig ønsker at søge om Erasmus-akkreditering, henvises til andre sektorer

For at komme i betragtning skal ansøgere leve op til en række kriterier, herunder organisationens relevans for ungdomsområdet samt i hvor høj grad de fastlagte mål i ansøgningen er relevante i forhold til tiltagets mål og bidrager til EU-strategien for unge.

Ansøgere skal have tilstrækkelig faglig og operationel kapacitet til at gennemføre den foreslåede aktivitetsplan. Med hensyn til erfaring skal ansøgere have mindst to års erfaring med gennemførelse af aktiviteter på ungdomsområdet.

Få mere information, om hvem der er berettiget til at ansøge og under hvilke betingelser, i selve indkaldelsen.

Hvordan søger man?

Ansøgninger skal indsendes ved hjælp af det officielle elektroniske ansøgningsskema og kan udarbejdes på dansk. 

Ansøgninger kan indsendes løbende og frem til 31. december 2021.


Ansøgere vil blive bedt om at fastsætte organisationens mere langsigtede mål og plan med hensyn til de aktiviteter, der skal støttes med Erasmus-midler. Den aktivitetsplan, der indsendes som en del af ansøgningen, kan dække en periode på tre til syv år.

Ansøgningsskemaet til Erasmus-akkrediteringer skaber en ramme for jeres Erasmus-plan og indeholder forklaringer i hvert afsnit.

Spørgsmål til ansøgningsprocessen

Har I spørgsmål eller brug for vejledning i ansøgningsprocessen, er I velkomne til at kontakte Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

  • Louise Frilund, tlf.: 7231 8281, e-mail: lfr@ufm.dk
  • Christian Boye Rasmussen, tlf.: 7231 7991 , e-mail: chbr@ufm.dk

Der vil blive afholdt et online informationsmøde om akkrediteringsansøgninger på ungdomsområdet den 15. september 2020 kl. 14.00-15.30.

I kan holde jer opdateret om nyt relateret til Internationale Uddannelsesprogrammer via vores nyhedsbrev og sociale medier. 

Bemærk i øvrigt, at hvis jeres organisation foretrækker at starte med enkeltstående projekter, kan I ansøge om Erasmus-akkreditering senere, idet ansøgninger kan indsendes løbende og frem til 31. december 2021.

Relevante dokumenter

Senest opdateret 03. november 2020