Per Reeslev

Op af Per Reeslevs baglomme stikker en orange kam. Sådan en, man ikke kan undgå at lægge mærke til, og som med hans egne ord er utroligt grim. Han står midt i undervisningslokalet og peger på sine PowerPoint-slides. Fnis og hvisken spreder sig fra række til række. Lektionen handler om salg og præsentationsteknik. Nu skifter han slide. ‘Åh nej, kammen!’ står der på næste slide.

Den lille gimmick, som skal lære de studerende, hvor lidt der skal til at forstyrre budskabet, er typisk for adjunkt på Cphbusiness, Per Reeslev.

“Når jeg går ind i et undervisningslokale, føler jeg mig som en fisk i vandet. Jeg ved, at det garanteret vil lykkes, og jeg kan mærke, når jeg går ud, hvis det ikke er lykkedes,” siger han.

Undervisning skal være sprudlende

Selv efter 40 år elsker Per Reeslev at undervise, og i sommerferierne føler han sig som en pensioneret cirkuselefant, der savner manegen. God undervisning er for ham sprudlende og fuld af energi.

“Når jeg kommer hjem om aftenen, er jeg rigtig træt – især hvis jeg har undervist om eftermiddagen, for der skal særlig meget kul på,” siger han.

Hvis Per Reeslev står i et undervisningslokale, hvor kun få rækker hånden op, kan han finde på højt at sige: ‘Hold nu op, hvor er det kedeligt, det her.’ Så giver det et gib i de studerende.

“Og så kigger de underligt på mig, for de tror kun, det er dem, der har ret til at kede sig,” siger han.

Fornyer og forbedrer konstant undervisningen

For ikke selv at komme til at kede sig med 40 år på bagen i underviserjobbet, sørger Per Reeslev for hele tiden at forny indholdet i undervisningen:

“Nogle har jo den her med, at sådan plejer vi at gøre, for det har jo virket indtil nu. Jeg gør aldrig, som jeg plejer at gøre,” siger han.

Hvert år laver han en ny, detaljeret lektionsplan for de hold, han skal i gang med at undervise, og til hver lektion laver han et manuskript for, hvad der skal foregå:

“Bagefter krydser jeg af, hvad der lykkedes, og hvad der ikke lykkedes. Alt det, der lykkedes, sætter jeg så ind i næste års lektionsplan, og resten laver jeg om.”

Man skal kunne lide sin underviser

Per Reeslev har tre principper, som han indretter sin undervisning efter. Det første er undervisernærhed, og at de studerende skal have en tæt relation til deres underviser for at få et godt udbytte af undervisningen.

Hvis du ikke kan lide din underviser, så tror jeg ikke, du får det samme ud af det. Nøjagtigt som med kunder. Hvis du ikke kan lide din bankrådgiver eller dem, du handler med, så får du ikke noget ud af det. Derfor lægger jeg meget vægt på at blive likeable”.

De studerende konkurrerer om virksomhedernes gunst

De næste to principper, Per Reeslev indretter undervisningen efter, er praksisnærhed og tværfaglighed. Derfor har han indført case competitions, hvor de studerende i hold skal konkurrere om at løse en konkret udfordring for en virksomhed ude i den virkelige verden.

“De studerende er vilde med at se, at de kan bruge det, de har lært, i praksis,” fortæller han.

Konkurrencen afsluttes med, at holdene præsenterer deres idéer og koncepter for et dommerpanel bestående af ledere fra virksomheden og undervisere fra Cphbusiness – og der er præmier til vinderne.

Penge er ikke alt

Selvom der er pengepræmier til de studerende, som vinder, er det vigtigt for Per Reeslev at lære de studerende, at penge ikke er alt.

“Jeg vil gerne give de studerende en livsholdning om, at det kan betale sig at gøre en indsats, men også at det er vigtigt at finde et job, der interesserer en,” siger Per Reeslev og fortæller, at han kender nogle stykker, som har tjent mange penge, men som har svært ved at finde lysten til at stå op hver morgen.

“Man skal stå ud af sengen og sige ‘ej, hvor jeg glæder mig til at gå på arbejde’. Sådan har jeg det selv,” siger han.

Vil helst ikke være midtpunkt

Per Reeslev er stolt og glad over at modtage Undervisningsprisen, selvom det ikke huer ham at skulle være midtpunkt.

“Jeg synes, der er nok mennesker, der vil eksponeres. Det bryder jeg mig ikke om. Jeg vil helst leve et stille og roligt liv,” siger han.

Uden for undervisningslokalet har han det bedst på cykelturene i skoven, eller når han sammen med sine gamle skolekammerater ligger på gulvet i lejligheden på Frederiksberg og bygger racerbaner ligesom i gamle dage.

Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Julie Hjerl Hansen