Sofie Pedersen

Det sidste Sofie Pedersen forestillede sig, var at blive underviser. Ideen om at stå foran et fyldt rum og give guldkorn om udviklingsdynamikker i institutioner eller stå på mål for psykologiske grundteorier virkede ganske enkelt angstprovokerende.

”Jeg lavede alt det andet arbejde, og så skubbede jeg undervisningen foran mig,” lød taktikken, da hun startede sin ph.d.

I retrospektiv griner hun af det, for i dag elsker hun at undervise. De studerende på Institut for Mennesker og Teknologi ved Roskilde Universitet kalder hende en levende formidler men også provokatør, fordi hun udfordrer dem på samtlige forforståelser.

En faglig dåseåbner

Efter i en årrække at have arbejdet som praktiserende psykolog på et botilbud med mennesker, der havde komplekse vanskeligheder, erfarede Sofie Pedersen, hvordan psykologisk teori i praksis på den ene side gør problemforståelser snævre og skaber blindgyder – og på den anden side giver udviklingsmuligheder.

Det gav hende lyst til at forme den måde, hvorpå andre skal ud og ”sætte psykologien på arbejde”. Undervisning var den oplagte vej til at gøre nye studerende bevidste om, hvordan faget er med til at skære problemstillinger på særlige måder.

Mit skrækscenarie er at uddanne folk til kun at have en hammer i hånden. Jeg skal sørge for, at de har en bred vifte af handle- og forståelsesmuligheder. I centrum er den kvalificerede nysgerrighed, for med den kan de studerende gå på opdagelse med andre mennesker.

Sofie Pedersen skaber nysgerrigheden blandt andet ved at udsætte de studerende for en case fra dokumentaren Prinsesser fra Blokken, hvor en af deltagerne fortæller om sin opvækst. Opgaven er så, uge efter uge, at analysere casen med en ny teori.

Er dagens faglige tema for eksempel psykoanalyse, så er det KUN den forståelse, de må anvende. Sofie Pedersen kalder psykologiske teorier for ”faglige dåseåbnere” eller forskellige måder at tilgå mennesker på.

Konstruktiv provokation

I 2022 udviklede Sofie Pedersen et nytækende socialpsykologisk praksisværksted som led i universitetets kandidatreform. Her kommer forskellige gæster ind med problemstillinger fra arbejdslivet, som de beder de studerende hjælpe med at ”håndtere”.

Inspirationen kommer blandt andet fra dengang, jeg som barn gik til selvforsvar, hvor vi havde en øvelse – manden i midten. Folk skulle angribe fra siderne, mens personen i centrum skulle forsvare sig uden nogen forberedelse. Det kan man overføre til undervisning.

Så snart de studerende præsenterer løsninger, står gæsterne klar til at ”gå til angreb” ved at fremlægge barske realiteter fra virkelighedens verden.

Det kunne være modargumenter som eksempelvis at ”ressourcerne desværre er for begrænsede”, eller ”beslutningen skal træffes inden på torsdag”. Praksisværkstedet viser de studerende, at anvendt psykologi er hamrende komplekst, fordi der aldrig er én facitliste.

”Øvelsen består i, at vi sammen kan reflektere over det i et trygt rum,” fortæller Sofie Pedersen.