Knap 80.000 har søgt ind på en videregående uddannelse: ”Jeg kan godt forstå, hvis man spærrer øjnene op”
I alt 79.737 har frem til fristen 5. juli 2022 søgt om optagelse på en videregående uddannelse.
Ansøgertallet i 2022 er på niveau med ansøgertallet i 2012 og 10 pct. lavere end i 2019, der er det seneste år før Covid-19. Antallet af ukrainske ansøgere er på i alt 177.
Det er ifølge Uddannelses- og Forskningsstyrelsen forventeligt, at det samlede ansøgertal er lavere end de senere år, da rekordmange unge søgte og blev optaget på en videregående uddannelse under pandemien i 2020 og 2021. Her fandt et bredt flertal i Folketinget finansiering til, at uddannelsesinstitutionerne ekstraordinært kunne oprette mere end 6.000 flere uddannelsespladser til den historisk høje søgning.
Derudover er der i år ca. 4.000 færre pladser på engelsksprogede uddannelser som følge af en bred politisk aftale fra 2021, der havde til formål at få SU-udgifterne til vandrende arbejdstagere under kontrol.
Samtidig har flere studenter valgt at udskyde uddannelsessøgningen. 27 pct. færre end i 2019 har i år søgt direkte ind på en videregående uddannelse i forlængelse af deres ungdomsuddannelse.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen siger:
- Jeg vil gerne ønske rigtig god vind til de mange ansøgere. Der er færre end tidligere, men med verden åben efter corona og buldrende højkonjunktur tager mange unge en pause fra bøgerne. En stor del af de unge, der kan søge ind i år, har gennemført en ungdomsuddannelse under svære vilkår midt i en coronanedlukning. Det er ’Generation Lockdown,’ som nu får mulighed for at komme ud og opleve verden.
- Når det er sagt, kan jeg godt forstå, at man spærrer øjnene op, når man ser årets ansøgningstal. Det gjorde jeg også selv. Det er markant lavere end de seneste år. Men det er der heldigvis flere gode forklaringer på, når man dykker ned i tallene.
Vicedirektør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Mikkel Leihardt siger:
- Ansøgertallet er som forventet samlet set lavere end de senere år. Forklaringen skal blandt andet findes i, at mange sidste og forrige år fremrykkede deres uddannelsessøgning, da COVID-19-nedlukningen af samfundet betød, at mulighederne for eksempelvis udlandsrejser eller beskæftigelse var stærkt begrænsede. Det bidrog til rekordoptag i 2020 og 2021, hvilket omvendt betyder, at de ansøgere ikke er at finde i bunken i år. En slags coronaeffekt, der givetvis vil følge os i en årrække.
- Nu er der gang i beskæftigelsen, bedre muligheder for at rejse, tage på højskole og lignende. Dertil kommer, at der i år er færre engelsksprogede uddannelser, der som ventet har ført til lavere søgning fra udlandet. Det ændrer dog ikke på, at der også er nogle underliggende bevægelser i søgningen på tværs af de forskellige uddannelsestyper. Samtidig er det faktisk ikke usandsynligt, at vi kommer længere ned, når effekten af de faldende ungdomsårgange i de kommende år slår mere igennem.
Færre søger mod velfærdsfag – minister: "Vi har et fælles ansvar"
Igen i år topper pædagog listen som den mest søgte uddannelse med 4.608 ansøgere. Sygeplejerske ligger nr. 3 med 3.373 ansøgere. Uddannelserne har modtaget henholdsvis 23 pct. og 32 pct. færre ansøgninger sammenlignet med 2019.
Læreruddannelsen, som er den ottende mest søgte uddannelse, og socialrådgiver, som ligger nr. 10 på listen, har fået henholdsvis 14 pct. og 20 pct. færre ansøgere end i 2019.
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen siger:
- Selvom der er flere naturlige årsager til den lavere søgning, er jeg bekymret over de markant færre unge, der eksempelvis søger sygeplejerske- og pædagoguddannelserne. Det skal vi tage alvorligt. Det er mennesker, der skal ud og gøre en mærkbar forskel for børn, unge, patienter, socialt udsatte - ja, os allesammen. Der er en tendens i tiden, der tilsiger, at jo mere akademisk en uddannelse er, jo finere er den. Det har vi en opgave i at gøre op med. Jeg inviterer nu uddannelserne og de faglige organisationer til en alvorlig drøftelse om udfordringerne. Vi har et fælles ansvar. De her uddannelser spiller en nøglerolle i det danske velfærdssamfund.
Mindre fald i ansøgertallet på STEM og IT-uddannelser
På top 10 over de mest søgte uddannelser findes to STEM-uddannelser: Diplomingeniør og civilingeniør. I år er der henholdsvis 8 pct. og 5 pct. færre ansøgere end i 2019.
Antallet af ansøgere til ikke-dimensionerede STEM-uddannelser* er samlet set faldet mindre end det generelle fald. Søgningen mod disse uddannelser ligger således 6 pct. lavere end i 2019.
*Rettelse: Det er kl. 16:50 den 5. juli 2022 præciseret, at det er antallet af ansøgere til ikke-dimensionerede STEM-uddannelser i stedet for STEM og IT-uddannelser.
Få overblikket over søgningen 2022:
Ansøgertallet 2011-2022:
2022: 79.737
2021: 93.388
2020: 94.604
2019: 88.754
2018: 89.700
2017: 91.539
2016: 94.744
2015: 93.924
2014: 91.231
2013: 88.040
2012: 80.766
2011: 75.161
Optag 28. juli 2022
Den 28. juli får alle ansøgere svar på deres ansøgninger, og 1. oktober bliver den samlede optagelse inklusiv efteroptagelsen opgjort. Først her vil der være et samlet billede af årets optagelse på de videregående uddannelser.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk