Vejledning
Du kan få anonym, personlig og institutionsuafhængig vejledning om dit valg af uddannelse hos Studievalg Danmark og eVejledning.
Studievalg Danmark
Studievalg Danmark vejleder om valg af videregående uddannelse og erhvervsuddannelse efter din gymnasiale uddannelse.
Du kan møde vejlederne til fysiske samtaler, online-samtaler og på telefon og mail. Og du kan deltage i fysiske informationsmøder og digitale oplæg sammen med andre.
Læs mere om Studievalg Danmarks vejledningstilbud:
eVejledning
eVejledning vejleder om alle uddannelser i det danske uddannelsessystem.
Du kan møder vejlederne dag og aften på telefon, chat, mail og til online-samtaler. Og du kan deltage i digitale oplæg sammen med andre.
Læs mere om eVejlednings vejledningstilbud:
Værktøjer
På UddannelsesGuiden, ug.dk, er der flere digitale værktøjer, som kan give dig information om og inspiration til dit uddannelsesvalg.
Uddannelseszoom
I Uddannelseszoom kan du sammenligne videregående uddannelser på forskellige tværs af forskellige parametre, fx i forhold til studiemiljø, frafald, branche og indkomst.
Studievælgeren
I Studievælgeren kan du hente inspiration og blive udfordret på, hvad der er vigtigt for dig i dit valg af videregående uddannelse.
Andre værktøjer på UddannelsesGuiden
Der er flere vejledningsværktøjer på ug.dk, som du kan bruge til at få overblik over dine muligheder eller blive inspireret i dit uddannelsesvalg.
Der er også andre muligheder...
Skal du først søge ind på en videregående uddannelse senere, er der også andre relevante muligheder for at få viden om de forskellige uddannelser, f.eks.:
- Studiepraktik på uddannelsesinstitutionerne, som foregår i oktober. Et samarbejde mellem videregående uddannelser og ungdoms- og VUC-uddannelser
- StudieInfo, hvor du kan se oplæg og chatte med studerende og vejledere fra uddannelsesinstitutionerne. Et samarbejde mellem de videregående uddannelser som foregår online i foråret.
- Åbent hus-arrangementer på uddannelsesinstitutionerne
- Uddannelsesmesser
- Og så selvfølgelig muligheden for at tale med studerende og færdiguddannede, som har gjort sig egne erfaringer med specifikke uddannelser.