Gå til indhold

Oprydning af data i test- og integrationsmiljø fra d. 27/2-20

Den nye uddannelsesstruktur er oprettet i esas testmiljøet og i integrationsmiljøet.

Efter seneste udvidet kontrol har vi kunne konstatere, at der ligger for meget data i testmiljøet, som ikke kan bruges i den nye uddannelsesstruktur og dermed skaber ”støj” i det daglige arbejde.

Projektledelsen har derfor besluttet at rydde op i data ved at slette det, der er blevet brugt i den tidligere uddannelsesstruktur. Dette gælder for test- og integrationsmiljøet på nuværende tidspunkt.

Sletning af data vil foregå fra torsdag d. 27/2 kl. 12.00 til søndag d. 1/3. Miljøerne vil ikke være tilgængelige i dette tidsrum.

Hvis man på nuværende tidspunkt er i gang med test eller har nogle udestående, bedes man om at få gennemført dette inden data slettes på miljøerne. Vi beklager i den forbindelse den korte varsel.

Det er til orientering under planlægning at oprette data, der passer til den nye uddannelsesstruktur i de respektive miljøer.

Fremadrettet vil denne type information blive publiceret her via esas info, derfor opfordres alle til at abonnere på denne service.

esas projektledelsen

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 26. februar 2020