Vibeke Røn Noer

I praktikforløbet under uddannelsen til sygeplejerske havde Vibeke Røn Noer en oplevelse, hun aldrig vil glemme. En ung mor skulle sige farvel til sine to døtre. Den ene skulle arve vielsesringen. Den anden forlovelsesringen.

“Udtrykket i den fars ansigt har brændt sig fast,” fortæller hun.

Det var en af de situationer, man som sygeplejerske ikke bliver rustet til at håndtere ved kun at læse teori, være god til at lægge drop eller kunne sin farmakologi.

“Menneskeligt nærvær. Det er det, sygeplejersker skal ud og kunne give. Så det skal også med ind i undervisningsrummet,” siger Vibeke Røn Noer.

Det svære skift fra studerende til praktiserende

Vibeke Røn Noer har i sin forskning beskæftiget sig med sygeplejestuderendes svære overgang fra skolebænken til sengekanten på sygehuset.

Der er enormt stor forskel på at sidde i et klasserum, som på mange måder minder om klasselokalet i 3. klasse eller 3.g, og på at træde ind på for eksempel en intensivafdeling. Det er både udfordrende i forhold til viden og handlekompetencer, men det er jo også personligt fordringsfuld”.

I takt med at organiserings- og behandlingsformerne i sundhedssektoren er blevet mere komplekse, er pensum og læringsmål vokset på uddannelsen. Det er helt naturligt, for det kræver stor viden og faglighed at være sygeplejerske i dag, fortæller Vibeke Røn Noer. Men for hende er det vigtigt, at uddannelsen også skaber plads til alt det, som ikke kan krydses af på en tjekliste eller oplistes som litteratur på pensum.

Plads til de svære samtaler og følelser

Vibeke Røn Noer underviser blandt andet i palliation, hvor de studerende lærer om mødet med uhelbredeligt syge patienter.

“Man har én chance for at gøre det godt. Og det forpligter. Man skal både være nærværende og have en afsindig høj viden om, hvilken medicin der lindrer symptomerne, når døden er meget tæt på,” fortæller hun.

Nogle gange indleder hun undervisningen med at spille et stykke musik eller sætte sig op på et bord og læse et digt højt – for så er det lettere at snakke om følelserne, når liv og død er på spil.

“Man er nødt til at komme i kontakt med de emotionelle sider af det at være i dødens rum. Det er et helt særligt rum at være i. Nogle gange siger jeg til de studerende, at det at kunne være nærværende og give noget til mennesker, der står i så svær en situation i livet, er noget af det fineste, man kan opleve,” siger Vibeke Røn Noer.

God uddannelse er en holdsport

“Det at bedrive god uddannelse er en holdsport, og jeg er fuldstændig pjattet med, når man gennem samarbejde spiller hinanden gode. Det synes jeg, vi har rig mulighed for på VIA University College, hvor vi har mange at lege med og udvikle noget sammen med,” siger Vibeke Røn Noer.

Senest har Vibeke Røn Noer sammen med kollegaer fra henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen og VIA Software Technology Engineering samarbejdet om udviklingen af et virtual reality-spil.

Virtual reality-spillet indgik sammen med videodagbøger, supervision og praksisstudier som en del af et valgfag, der skulle forberede de studerende på mødet med et tempofyldt sundhedsvæsen, hvor den faglige og moralske dømmekraft ofte skal finde sted i hurtige møder mellem patient og sygeplejerske.

Den gode underviser har de studerende på sinde

Vibeke Røn Noer er med egne ord meget stolt og taknemmelig over at modtage Undervisningsprisen:

“Jeg ser mig selv som en dygtig underviser, og det er jeg ikke bange for at sige. Jeg elsker at undervise, og jeg tror på, at jeg brænder igennem. At de studerende kan mærke min passion, og at de kan mærke, hvad jeg gør. I det hele taget oplever jeg, at rigtig mange af mine kollegaer på VIA er meget engagerede og brænder for at undervise.”

Den gode underviser er for Vibeke Røn Noer fagligt stærk og velforberedt, men den gode underviser er også en, der virkelig engagerer sig i de studerende og deres læring:

“Det er en, som er menneskeligt nærværende og generøs med både sin viden og tid. Det er en, som ikke er ligeglad, men som har de studerende på sinde, og som vil være der for dem. En – som vil noget med dem,” siger hun.

Søger altid nye perspektiver på underviserrollen

Vibeke Røn Noers eget nærvær og engagement er af den slags, som fylder et rum og smitter, for hendes hjerte banker for sygeplejefaget og undervisningen. Foruden det travle job og familielivet med mand, børn og hund finder hun også tid til at være bestyrelsesformand på døtrenes skole, fordi det giver nye perspektiver på den underviserrolle, hun elsker.

Og da hun for nylig takkede ja til en ny stilling som forskningsleder, var det, fordi hun gennem sin forskning kan være med til at gøre en forskel for fremtidens sygeplejestuderende og stadig af og til få lov til at stå i undervisningslokalet med de studerende.

Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Julie Hjerl Hansen