Gå til indhold

Skriveseminar, Strategiske partnerskaber, Erasmus+: Comenius

Arbejder du i en børnehave, en grundskole eller på en ungdomsuddannelse? Planlægger din organisation eller din skole at søge om midler til et partnerskab via Erasmus+:Comenius? Så kom til skriveseminar i Århus mandag den 10. marts 2014.
  • Tid og sted
  • Hvornår 10. marts 2014 fra 10:00 til 15:30

Hvis din organisation eller skole har besluttet sig for at udnytte mulighederne i Erasmus+: Comenius og indgå et strategisk partnerskab med skoler og/ eller andre organisationer rundt om i Europa, kan du her hente råd og vej-ledning til at forstå ansøgningsskemaet og forberede din organisations eller skoles ansøgning om midler.


Vi vil gennemgå ansøgningsskemaet tæt, og blandt andet fokusere på evalueringskriterierne og de overordnede politiske prioriteter, der ligger til grund for programmet. Vi vil også gennemgå de typer aktiviteter, der er mulige inden for rammerne af et strategisk partnerskab.

Hvem kan deltage?

Du skal repræsentere en børnehave, en skole, en ungdomsuddannelse eller en anden for sektoren relevant organisation.

Vi forventer derudover, at du som deltagende organisation allerede har en grundlæggende viden om ordningens muligheder, at I har konkrete planer om at indsende en ansøgning samt at din organisations deltagelse i Erasmus+:Comenius er forankret i ledelsen. 

Strategiske partnerskaber i Erasmus+:Comenius

Vær opmærksom på, at partnerskaber i Erasmus+:Comenius har ændret sig i forhold til skolepartnerskaber i det gamle program, LLP.
Der er tre muligheder for strategiske partnerskaber i Erasmus+:Comenius:

  • Partnerskab bestående udelukkende af skoler
  • Partnerskab mellem regioner (det gamle Regio)
  • Tværsektorielt partnerskab
Skriveseminaret vil behandle alle tre typer strategiske partnerskaber. 

Seminaret afholdes i samarbejde med VIA CFU, og foregår i Århus.


Tilmeld dig

 




Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 05. juli 2024