Gå til indhold

Fyraftensmøde: Hør hvad du kan med tilskudsprogrammerne Erasmus+ og Nordplus

Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterer til informationsmøde om mulighederne for tilskud til europæiske og nordiske projekter igennem Erasmus+ og Nordplus Junior.
  • Tid og sted
  • Hvornår 15. januar 2015 fra 15:30 til 17:30
  • Hvor Styrelsen for Videregående Uddannelser, Bredgade 43, 1260 København K. Stuen, lokale A og B.

Tilmelding nederst på siden.

Hvem henvender informationsmødet sig til?

Informationsmødet henvender sig til medarbejdere inden for undervisning og læring i børnehaver, grundskoler eller ungdomsuddannelser, der kunne være interesserede i at styrke den europæiske og/eller nordiske dimension i sit arbejde og i sin institution?

Kom og hør om dine muligheder for at søge tilskud til internationale projektsamarbejder eller internationale efteruddannelsesaktiviteter igennem Erasmus+ og Nordplus Junior.

Informationsmødet er rettet mod internationale koordinatorer, lærere og skoleledere, og det er relevant både for den erfarne projektholder og for dig, som er helt ny i arbejdet med internationalisering i skolesektoren – fra børnehave over grundskole til ungdomsuddannelse.

 Internationalisering: Globus og skoleelev

Hvad får du ud af at deltage på informationsmødet?

På mødet får du information om hvilke internationale aktiviteter du kan søge om tilskud til gennem programmerne Erasmus+ og Nordplus Junior.

Mødet giver en overordnet introduktion til programmerne, og der vil være god tid til spørgsmål. Vi går ikke i dybden med den enkelte projektansøgning.

Deltagelse er gratis og vi sørger for let forplejning under mødet.

Tilmelding

Tilmeldingsfrist:  Tirsdag den 13. januar 2015

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021