Gå til indhold

Informationsmøde om tilskud til voksenuddannelsesprojekter i EU og Norden - Nordplus Voksen og Erasmus+ Voksen i Odense

Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterer repræsentanter fra alle organisationer, som arbejder med voksenlæring og folkeoplysning, til informationsmøde om mulighederne for at søge tilskud til europæiske såvel som nordiske projekter igennem Erasmus+ og Nordplus Voksen.
  • Tid og sted
  • Hvornår 26. november 2015 fra 09:30 til 15:30
  • Hvor HF & VUC Fyn, Kottesgade 6-8, 5000 Odense C, lokale U 310

Hvem henvender informationsmødet sig til?

Arbejder du med undervisning og læring for voksne, og kunne du tænke dig at styrke den europæiske dimension i dit arbejde og i din organisation? Så bør du undersøge dine muligheder for at søge tilskud til internationale projekter igennem Erasmus+ og Nordplus Voksen.

Informationsmøderne er både rettet mod den erfarne projektholder og dig, som er helt ny i europæisk og nordisk samarbejde.

Hvad får du ud af at deltage på informationsmødet?

Mødets hensigt er at give dig og din organisation grundlag for at kunne gå videre med at udarbejde en ansøgning om tilskud.

På mødet vil erfarne rådgivere fortælle om de muligheder for projektarbejde og tilskud, som findes for voksenlæring og folkeoplysningen i de to programmer; det europæiske Erasmus+ og det nordiske Nordplus.

Vi holder informationsmøder i Aalborg, Odense og København

Vi holder tre informationsmøder i 2015 i henholdsvis Aalborg, Odense og København på følgende datoer:

  • Aalborg den 12. november 2015 kl. 9:00 - 15:00 Adresse: På Sporet 8, Aalborg
  • Odense den 26. november 2015 kl. 9:30 - 15:30 Adresse: Kottesgade 6-8, Odense C
  • København den 10. december 2015 kl. 9:30 - 15:30
    Adresse følger

Tilmelding

Deltagelse er gratis, og vi byder på morgenmad, frokost, kaffe og the undervejs.

Du tilmelder dig ved at klikke på et af de nedenstående links og udfylde tilmeldingsformularen.

 

Erasmus+: Almen voksenuddannelse og folkeoplysning

Efteruddannelse og undervisningsophold (mobilitetsprojekter): Organisationer som arbejder med almen voksenuddannelse eller folkeoplysning kan få tilskud til at sende medarbejdere på f.eks. kurser, studiebesøg eller undervisningsophold, herunder:

Strategiske partnerskaber: Organisationer kan søge tilskud til at indgå et strategisk partnerskab på tværs af sektorer og organisationstyper. Formålet er at udvikle, udveksle og teste god praksis til gavn for almen voksenuddannelse og folkeoplysning i Europa.

Nordplus Voksen

Nordplus Voksen er Nordisk Ministerråds program for nordisk-baltisk samarbejde inden for almen og erhvervsrettet voksenuddannelse. Der er ca. 8 millioner kroner til rådighed hvert år. Der ydes tilskud til:

  • Forberedende besøg
  • Udveksling af kursister
  • Udveksling af undervisere
  • Netværk og projekter

Program

  • Indregistrering og morgenmad
  • Introduktion til Erasmus+: Voksen og Nordplus Voksen
  • Om mobilitetsprojekter
  • Frokost
  • Om strategiske partnerskaber og udviklingsprojekter
  • Hvordan kommer du i gang?
  • Opsamling og spørgsmål

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021