Gå til indhold

Fælles skandinavisk informationsmøde om tilskud til voksenuddannelsesprojekter i Nordplus Voksen

De danske, svenske og norske kontorer for Nordplus Voksen programmet inviterer repræsentanter fra alle organisationer, som arbejder med voksenlæring, til et fælles skandinavisk informationsmøde om mulighederne for at søge tilskud til nordiske projekter.
  • Tid og sted
  • Hvornår 04. december 2015 fra 09:30 til 15:30
  • Hvor Pedagogisk Inspiration Malmö, Rönnbladsgatan 1 B

Hvem henvender mødet sig til?

Arbejder du med undervisning og læring for voksne, og kunne du tænke dig at styrke den internationale dimension i dit arbejde og i din organisation? Så bør du undersøge dine muligheder for at søge tilskud til projekter igennem Nordplus Voksen.

Informationsmøderne er både rettet mod den erfarne projektholder og dig, som er helt ny i nordisk samarbejde.

Hvad får du ud af at deltage på informationsmødet?

Mødets hensigt er at give dig og din organisation grundlag for at kunne gå videre med at udarbejde en ansøgning om tilskud.

På mødet vil erfarne rådgivere fortælle om de muligheder for projektarbejde og tilskud, som findes for voksenlæring indenfor Nordplus Voksen.

Samtidig får du mulighed for at møde kolleger fra de andre skandinaviske lande og etablere netværk på tværs af lande.

Nordplus Voksen

Nordplus Voksen er Nordisk Ministerråds program for nordisk-baltisk samarbejde inden for almen og erhvervsrettet voksenuddannelse. Der er ca. 8 millioner kroner til rådighed hvert år.
Der ydes tilskud til:

  • Forberedende besøg
  • Udveksling af kursister
  • Udveksling af undervisere
  • Netværk og projekter

Program

  • Velkommen og morgenmad
  • Nordplus programmerne
  • Mobilitet i Nordplus Voksen
  • Præsentation af mobilitetsprojekt
  • Netværk og projekter i Nordplus Voksen
  • Præsentation af udviklingsprojekt
  • NVL
  • Hvordan ansøger du programmet? - tværnationale workshops
  • Opsamling og spørgsmål

Tilmelding

Deltagelse er gratis, og vi byder på morgenmad, frokost, kaffe og te undervejs.

Du tilmelder dig ved at klikke på nedenstående link og udfylde tilmeldingsformularen.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019