København: Informationsmøde om tilskud til nordiske og europæiske uddannelsesprojekter inden for børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2016/informationsmode-hor-mere-om-mulighederne-for-tilskud-til-internationale-projekter-fra-erasmus-og-nordplus-junior
- København: Informationsmøde om tilskud til nordiske og europæiske uddannelsesprojekter inden for børnehave, grundskole og ungdomsuddannelse
- 2016-12-05T13:00:00+01:00
- 2016-12-05T17:00:00+01:00
- Arbejder du med dagtilbud, grundskoler eller ungdomsuddannelser, og ønsker du at styrke den internationale dimension i din institution? Du kan søge om tilskud til efteruddannelse eller partnerskaber i europæisk eller nordisk regi fra programmerne Erasmus+ og Nordplus Junior – kom og hør nærmere!
- Tid og sted
- Hvornår 05. december 2016 fra 13:00 til 17:00
- Hvor Styrelsen for Videregående Uddannelser - Nationalagentur for Erasmus+ og Nordplus, Bredgade 43, 1260 København K.
Styrelsen for Videregående Uddannelser inviterer til informationsmøde om EU´s uddannelsesprogram Erasmus+ og Nordisk Ministerråds tilskudsprogram Nordplus Junior. Informationsmødet er primært rettet mod institutioner, der ikke kender til programmerne i forvejen og som gerne vil i gang med europæisk og/eller nordisk uddannelsessamarbejde. Informationsmødet er for både lærere, ledere og andre relevante aktører, der vil arbejde med internationalisering i institutionen.
Informationsmødet er for deltagere fra sektoren for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. Tilmelding til arrangementet nedenfor, tilmeldingsfrist den 30. november 2016.
- Tilmelding til informationsmøde i København den 5. december 2016 (tilmeldingsfrist 30. november 2016)
- Program for informationsmøde (PDF)
På informationsmødet vil mulighederne i Erasmus+ og Nordplus Junior blive præsenteret, og du vil få information og vejledning til at arbejde videre med en ansøgning til programmernes ansøgningsfrister i februar og marts 2017.
Du vil ligeledes blive klogere på de praktiske detaljer i programmerne – såsom hvem der kan søge, hvem du kan samarbejde med og hvilke krav, der stilles til ansøgning og afrapportering. I januar 2017 følger vi op med et skriveseminarer for dig, der er i gang med en Erasmus+-ansøgning.
Der afholdes informationsmøde i Odense den 12. december 2016.
Kort om Erasmus+
Erasmus+ er Europa-Kommissonens program og det samler alle europæiske tilskudsordninger til uddannelse, ungdom og sport i én ramme. Erasmus+ dækker blandt andet sektoren for børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser (Erasmus+ School Education) og giver vide mulighed for eksempelvis at sende lærere eller andre medarbejdere på efteruddannelse i udlandet eller lave udviklingsprojekter og udvekslinger – herunder elevmobilitet – med andre institutioner i Europa, mens programmet også åbner op for projekter og samarbejde på tværs af uddannelsessektorer og med andre organisationstyper.
Kort om Nordplus Junior
Nordplus er Nordisk Ministerråds tilskudprogram og Nordplus Junior er målrettet børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser. Nordplus dækker de nordiske og baltiske lande, og det er muligt at søge om tilskud til netværk, projekter og mobilitet for både lærere eller pædagogisk personale og elever. Målet er at styrke og udvikle samarbejdet samt danne netværk mellem institutioner i de deltagende lande mens der også er fokus på de nordiske sprog.
Følg med for yderligere information
Til januar afholder vi skriveseminarer for dig, der ønsker at indsende en projektansøgning. Her går vi i dybden med selve ansøgningsskemaet til Erasmus+ School Education. Hold øje med opslag for arrangementet her på hjemmesiden.
Handlinger tilknyttet webside