Gå til indhold

Konference: Tiltrækning af internationale forskningsmidler

Styrelsen for Forskning og Innovation og Tænketanken DEA inviterer hermed til debat om tiltrækning af internationale forskningsmidler.
  • Tid og sted
  • Hvornår 01. november 2016 fra 13:00 til 15:30
  • Hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børsgade 4, København K

Næsten halvdelen af alle internationale forskningsmidler, som danske universiteter tiltrækker, kommer fra kilder udenfor EU og Horizon 2020. Men formen og rækkeviden af de internationale finansieringskilder varierer og kan være svære at tilgå uden en klar strategi for de danske universiteter. Konferencen, der er arrangeret i samarbejde mellem tænketanken DEA og Styrelsen for Forskning og Innovation, sætter fokus på de mange aspekter af tiltrækning af internationale forskningsmidler.

Konferencen vil belyse og forhåbentligt bidrage med inspiration til danske universiteters arbejde med at internationalisere sin fundraising og styrke indsatsen for at tiltrække midler fra internationale finansieringskilder. Med konferencen lægges der op til debat om, hvordan danske universiteter kan blive bedre til at få adgang til og tiltrække eksterne forskningsmidler fra udenlandske kilder, særligt med fokus på lande udenfor EU.

På konferencen vil den anden af i alt tre rapporter om internationalisering af dansk forskning desuden blive præsenteret. Rapporten der omhandler tiltrækning af internationale forskningsmidler, er lige som den første rapport vedrørende netværk og mobilitet, udarbejdet af tænketanken DEA og medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Tilmelding og program

Alle er velkommen til at deltage. Tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet.

 

 

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 15. august 2019