Forskningens Døgn 2017
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2017/forsknings-dogn-2017
- Forskningens Døgn 2017
- 2017-04-24T09:00:00+02:00
- 2017-05-01T00:59:00+02:00
- Den 24. april skyder vi Forskningens Døgn i gang for 13. gang, hvor alle med hang til viden vil have rig mulighed for, at få stillet deres nysgerrighed og blive meget klogere på næsten alt i løbet af de syv døgn, som festivalen varer.
- Tid og sted
- Hvornår 24. april 2017 09:00 til 01. maj 2017 00:59
- Hvor Hele landet
- Link Ekstern webside for arrangementet
Igen i år står uge 17 i forskningens tegn. Mandag den 24. april starter Forskningens Døgn med et festligt åbningsarrangement. I år holdes åbningsarrangementet på Experimentarium i Hellerup, hvor også vinderen af Forskningskommunikationsprisen 2017 vil få overrakt prisen af en repræsentant fra Kongehuset og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind.
Herefter går det løs med mere end 250 events på landets hospitaler, museer, biblioteker, skoler, kommuner, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner og foreninger, hvor nysgerrige og videnslystne borgere kan blive klogere på næsten alt mellem himmel og jord.
På IT-Universitetet kan man blive klogere på, om teknologien redde os fra falske nyheder, når de inviterer til debat om teknologiens rolle i kampen mod falske nyheder. Man kan også komme indenfor på Statens Serum Institut, når de for første gang nogensinde åbner dørene til Danmarks Nationale Biobank, der er en af verdens største og mest avancerede. I Politikens Hus kan man møde palæontolog Lee Berger som opdagede Rising Star grotterne i Afrika og den indtil da ukendte menneskerace homo naledi. I Kolding Storcenter kan man under Forskningens Døgn blive klogere på, hvordan designtænkning kan skabe kreative og bæredygtige løsninger, når Kolding Designskole byder indenfor i REDO Super-Supermarket. Eller man kan se og høre en patientrobot i aktion, prøve at indlægge en intravenøs adgang på en arm af gummi, når Hospitalsenheden Horsens holder åbent hus. På Erhvervsakademi MidtVest, kan du smage på og høre om insekter som den nye trend til menneskeføde, når de sætter kryb og kravl på middagsbordet.
Om Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år i uge 17 med over 700 events og foredrag og mere end 75.000 besøgende.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn. Sekretariatet for Forskningens Døgn er placeret i Styrelsen for Forskning og Uddannelse og varetager den overordnede udvikling, koordinering og markedsføring af videnskabsfestivalen.
Bag de mange events står universiteter, forsknings-, uddannelses- og kulturinstitutioner, samt virksomheder og kommuner med flere, som selv bestemmer, hvad arrangementerne skal handle om.
Handlinger tilknyttet webside