Du er her: Forside Aktuelt Arrangementer 2017 Gå-hjem-møde om Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2017 i Aarhus

Gå-hjem-møde om Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2017 i Aarhus

For første gang har Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjort en samlet status på uddannelse- og forskningsområdet. Uddannelses- og Forskningsministeriet inviterer til et gå-hjem-møde, hvor redegørelsens vigtigste resultater bliver præsenteret.

Tid og sted

02. november 2017 fra kl. 15:00 til 17:00
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J.

Hvor mange penge bruger vi årligt på videregående uddannelse, SU og forskning i Danmark? Hvordan ser det ud i international sammenligning?
Hvad får vi egentlig ud af de offentlige forskningsinvesteringer? Og hvad ved vi egentlig om effekterne?

Hvor mange studerende bliver optaget om året? Arbejder de ved siden af studierne? Hvordan går det med frafaldet? Og hvordan kan vi egentlig forsøge at måle kvalitet i de videregående uddannelser?

Kom og bliv klogere på disse og mange andre spørgsmål, når Uddannelses- og Forskningsministeriet inviterer til gå-hjem-møde om hovedresultaterne fra Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse 2017.

Program:
Kl.15.00-15.30: Status og udvikling på uddannelses- og forskningsområdet inkl. debat
Kl.15.30-16.15: Effekter af offentlige forskningsinvesteringer inkl. debat
Kl.16.15-17.00: Kvalitet og relevans i de videregående uddannelser inkl. debat
Kl.17: Tak for i dag.

Senest opdateret 29. september 2017