Lancering af det nye Nordplus program 2018-2022
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2017/lancering-af-det-nye-nordplus-program-2018-2022
- Lancering af det nye Nordplus program 2018-2022
- 2017-11-07T15:00:00+01:00
- 2017-11-07T18:00:00+01:00
- Vil din institution høre mere om tilskud og aktiviteter i det nye Nordplus program? Vi inviterer til lanceringsarrangement i Odense den 7. november 2017.
- Tid og sted
- Hvornår 07. november 2017 fra 15:00 til 18:00
-
Hvor
HF & VUC FYN Odense City Campus
Kottesgade 6-8
5000 Odense C
Torsdag den 2. november 2017 vedtager Nordisk Råd det længe ventede Nordplus program for perioden 2018-2022.
I den anledning inviterer programkontoret i Styrelsen for Forskning og Uddannelse til en række lanceringsarrangementer, der både sætter spot på de nye elementer i Nordplus og giver en grundlæggende indføring i programmerne Junior, Voksen, Nordens Sprog og Horisontal.
Hvem henvender arrangementerne sig til?
Arrangementerne henvender til alle potentielle ansøgerorganisationer til Nordplus inden for hele uddannelsesområdet. Du kan være lærer, leder eller pædagog i en uddannelsesinstitution, eller du kan være ansat i en organisation, der er aktiv inden for uddannelse, eksempelvis en kommune, en virksomhed eller en frivillig organisation.
Hvad får du ud af at deltage?
Formålet med arrangementet er at informere om nye elementer i Nordplus såvel som at give en mere generel indføring i Nordplus programmerne helt generelt. Du vil også få en introduktion til de to tværgående programmer Nordplus Nordens Sprog og Nordplus Horisontal.
Du har efterfølgende mulighed for at vælge i mellem to sektorrettede workshops med fokus på hhv. Nordplus Junior for grundskoler og ungdomsuddannelser og Nordplus Voksen for voksenuddannelse og læring.
Du skal gerne gå fra mødet med et overblik over Nordplus overordnede rammer samt aktiviteter, samarbejdsformer og muligheder for tilskud inden for de enkelte programmer.
Afslutningsvis kan du få vejledning om de forskellige Nordplus programmer og møde erfarne projektholdere og kolleger fra andre sektorer og uddannelsesinstitutioner.
Program
15:00 | Ankomst og kaffe/te/vand og snacks |
15:15 |
Velkomst ved Styrelsen for Forskning og Uddannelse Præsentation af ny programperiode: nye elementer i Nordplus og overordnede rammer i Nordplus Præsentation af Nordplus Nordens Sprog og Nordplus Horisontal |
16:00 |
To parallelle workshops: Muligheder for tilskud gennem Nordplus Junior Muligheder for tilskud gennem Nordplus Voksen |
17:00 |
Reception og buffet
|
Tilmelding
Deltagelse er gratis, og vi byder på kaffe og kage undervejs og en buffet afslutningsvis.
Du tilmelder dig ved at klikke på nedenstående link og udfylde tilmeldingsformularen.
Bemærk at vi afholder tilsvarende arrangementer i hhv. København d. 16. november 2017 og Aarhus d. 22. november 2017.
Om Nordplus
Nordplus er Nordisk Ministerråds største uddannelsesprogram for livslang læring. Programmet støtter mobilitet, projekter og netværksaktiviteter og er åbent for institutioner, organisationer og andre som har uddannelse og livslang læring som sit primære formål. Nordplus omfatter de fem nordiske lande, Grønland, Færøerne og Åland, samt Estland, Letland og Litauen.
Der er ca. 9,4 millioner euro til rådighed hvert år.
Nordplus yder tilskud til udveksling af undervisere, elever, studerende samt til netværks- og projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelsesaktører i Norden og de baltiske lande. Sigtet er at fastholde samhørigheden mellem landene og styrke udviklingen og kvaliteten inden for uddannelsesområdet.
Fem programmer i Nordplus
Nordplus omfatter i alt fem programmer, som tilsammen henvender sig til alle dele af uddannelsesområdet, fra børnehaver og grundskoler til videregående uddannelse og voksenuddannelse. Tre af programmerne er rettet mod bestemte sektorer i uddannelsessystemet, mens de to øvrige går på tværs af sektorerne.
- Nordplus Junior - for førskole, grundskole og ungdomsuddannelser
- Nordplus Videregående - for de videregående uddannelser
- Nordplus Voksen - for voksenuddannelse og folkeoplysning
- Nordplus Horisontal - for samarbejde på tværs af sektorer i uddannelsessystemet
- Nordplus Nordens Sprog - for samarbejde om de nordiske sprog inden for alle uddannelsesområder
Handlinger tilknyttet webside