Åbning af Forskningens Døgn 2018: Hackerne kommer!
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2018/abning-af-forskningens-dogn-2018-hackerne-kommer
- Åbning af Forskningens Døgn 2018: Hackerne kommer!
- 2018-04-19T13:45:00+02:00
- 2018-04-19T15:00:00+02:00
- Den 19. april holdes den officielle åbning af Forskningens Døgn ved et festligt arrangement på IT Universitetet i København, hvor der sættes fokus på hacking og den trussel hackere udgør.
- Tid og sted
- Hvornår 19. april 2018 fra 13:45 til 15:00
- Hvor IT Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S.
- Link Ekstern webside for arrangementet
Vi har alle hørt om hackere – men hvem er hackerne egentlig, hvordan arbejder de, og hvilken trussel udgør de mod privatpersoner, virksomheder og nationalstater? Findes der også ’gode’ hackere? Det sætter vi fokus på, når vi skyder Forskningens Døgn 2018 i gang på IT Universitetet i København.
Til arrangementet vil tre it-sikkerhedseksperter dele deres viden om hackerne, og om hvad man kan gøre for at stoppe dem.
Efter den officielle åbning kan de besøgende gå ombord i ’Hackerzonen’ i IT-Universitetets atrium. Her kan de prøv at hacke en amerikansk valgmaskine, mærk hvordan datalæk føles på kroppen, og se om de kan hacke kodeordet til en mystiske røde kuffert.
Ved arrangementet forventes der deltagelse fra Kongehuset. Derudover deltager uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, personligt inviterede repræsentanter for den danske forskningsverden og inviterede gymnasieklasser.
Om Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 75.000 besøgende.
Forskningens Døgn henvender sig til hele befolkningen og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.
Handlinger tilknyttet webside