Gå til indhold

Webinar om Horizon Europe – klynge 5: Klima, energi og mobilitet

Deltag i webinaret, hvor vi præsenterer det overordnede indhold i programmet klynge 5: Klima, energi og mobilitet i Horizon Europe. Lær mere om tankerne bag det nye to-årige arbejdsprogram (2021-2022), og klyngens synergier med missioner og partnerskaber. Webinaret afholdes den 21. juni 2021.
  • Tid og sted
  • Hvornår 21. juni 2021 fra 11:00 til 12:15

Sommeren 2021 markerer den officielle start på EU’s nye rammeprogram for forskning og innovation: Horizon Europe. I den forbindelse lancerer EuroCenter, en række webinarer om de forskellige programmer i Horizon Europe.

Indhold

Dette webinar vil fokusere på klynge 5: Klima, energi og mobilitet. Helt konkret vil vi udover at klarlægge programmets opbygning og indhold, også se nærmere på dets baggrund og de strategiske målsætninger, som delprogrammet er bygget op omkring. Derved kommer vi også ind på opsætningen af det politiske og strategiske fundament, som ethvert topic i arbejdsprogrammet tager udgangspunkt i, og som man i enhver god ansøgning skal sørge for at tale ind i.

Fokus for webinaret er en generel indflyvning til klynge 5, hvor vi vil tage udgangspunkt i det nye arbejdsprogram for 2021-2022 og dykke ned i forskellige karakteristika, dog uden konkret gennemgang af individuelle topics. Dertil vil webinaret gennemgå klynge 5’s centrale placering i Horizon Europe og de stærke synergier, som programmet naturligt har til flere missioner, partnerskaber og de andre klynger, samt øvrige EU-programmer.

Dit udbytte

Webinaret giver dig mulighed for at opnå en forståelse for opbygningen, indholdet og intentionerne bag klynge 5: Klima, energi og mobilitet. Dertil kan du også lære mere om hvilke synergier og muligheder, der er inden for missionerne, partnerskaberne og de andre klynger i Horizon Europe, som især er relevante inden for klynge 5’s områder.

Webinaret er del af webinarrækken om programmerne og forsknings- og innovationsmulighederne i Horizon Europe.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til dig, der yder forskerstøtte eller rådgiver om Horizon Europe, eller dig, der ønsker at skrive en god ansøgning til klynge 5 i Horizon Europe.

Sprog

Webinaret afholdes på dansk.

Sådan får du adgang til webinaret

Du modtager et direkte link til webinarrummet (Zoom), få dage før webinaret afholdes.

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Læs mere

Kontakt

Marc Escobar Jacobsen
Fuldmægtig
Tlf.: +32 496 90 55 82
Email: mavj@ufm.dk
Jonas Toft Ludvigsen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 78 13
Email: jto@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 17. august 2021