Gå til indhold

Webinar om mobilitetsprojekter i Erasmus+ Ungdom

Bliv klar til at søge tilskud fra Erasmus+ til jeres arbejde med unge mellem 13 og 30 år, og få tips til at styrke jeres ansøgning.
  • Tid og sted
  • Hvornår 19. maj 2022 fra 16:00 til 17:30
  • Hvor Zoom

Målgruppe

Webinaret henvender sig til offentlige og private organisationer i Danmark og Grønland, som arbejder med ikke-formel og uformel læring blandt unge mellem 13 og 30 år. 

Webinaret er især relevant for jer, som endnu ikke har erfaring med Erasmus+ og som gerne vil lære mere om, hvordan I kommer i gang. 

Bemærk: Hvis jeres organisation arbejder med formel uddannelse (f.eks. hvis I er en grundskole, et gymnasium eller en erhvervsskole), er dette webinar om Erasmus+ Ungdom ikke relevant for jer. I kan i stedet kontakte skole@ufm.dk og eud@ufm.dk eller læse mere på ufm.dk:

Hvad får I ud af at deltage i webinaret?

På webinaret præsenterer Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

  • Hvad mobilitetsprojekter i Erasmus+ Ungdom er
  • Hvilke aktiviteter I kan søge tilskud til
  • Hvilke lande I kan samarbejde med
  • Hvordan satserne for tilskud ser ud
  • Hvordan I indsender en ansøgning
  • Eksempler på projekter, som er gennemført med støtte fra Erasmus+.

Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål. Ved webinarets afslutning har I fået et overblik over tilskudsmulighederne, og I vil være godt klædt på til at påbegynde ansøgningsprocessen. Næste ansøgningsfrist er 4. oktober 2022 kl. 12.00.

Tilmelding

Tilmeldingsfristen er den 18. maj 2022. Alle tilmeldte vil senest den 19. maj 2022 modtage et link til webinaret. Webinaret foregår på dansk via Zoom og afholdes af Kontoret for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Kontakt

Christian Boye Rasmussen
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 79 91
Email: chbr@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 06. maj 2022

Afsendere