Gå til indhold

EliteForsk-prisuddelingen 2023

Mandag den 20. februar 2023 overrækker Uddannelses- og Forskningsministeriet årets EliteForsk-priser til fem fremragende yngre forskere. Det sker til EliteForsk-prisuddelingen, som afholdes i Skuespilhusets foyer i København.
  • Tid og sted
  • Hvornår 20. februar 2023 fra 13:00 til 16:45
  • Hvor Skuespilhusets foyer, København

Stemningsbillede fra EliteForsk-prisuddelingen 2022. Foto: Søren Kjeldgaard.
Stemningsbillede fra EliteForsk-prisuddelingen 2022. Foto: Søren Kjeldgaard.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary overrækker mandag den 20. februar EliteForsk-priser til fem fremragende yngre forskere i international særklasse. Priserne er på 1,2 millioner kroner. 200.000 kroner gives som en personlig hæderspris og 1.000.000 kroner går til forskningsaktiviteter.

Ved prisuddelingen uddeles også 20 EliteForsk-rejsestipendier på 200.000 kroner til talentfulde ph.d.-studerende. Pengene kan bruges på længerevarende studieophold ved de allerbedste forskningsmiljøer i verden.

Årets fem EliteForsk-prismodtagere er eksempler på, hvordan dansk forskning baner vej for nye løsninger og giver nye perspektiver på fremtiden. I løbet af prisuddelingen vil de fortælle om deres banebrydende forskning i samtale med biolog og videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen, der er konferencier til prisuddelingen.

De musikalske indslag leveres af sangerinde Kira Skov og strygerensemblet Who Killed Bambi. Efter prisuddelingen bydes der på et glas og en let anretning.

Ved prisuddelingen deltager uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary, pris- og stipendiemodtagere og repræsentanter for den danske forskningsverden.

Kontakt

Lotte Skov Holm
Chefkonsulent
Tlf.: 72318075
Email: lh@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2023