Skab forandring i lokalsamfundet – styrk fællesskabet! Workshop for unge den 16. maj 2024 kl. 17-19 Den 16. maj kl. 17-19 inviterer Danske Studerendes Fællesråd og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til en workshop på Studenterhuset i København, hvor vi stiller skarpt på, hvordan unge kan bidrage til både store og små forandringer i (lokal)samfundet gennem samarbejde, fællesskab og midler fra Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Det kan være studenterforeningen, der vil øge trivslen på studiet eller den frivillige forening, der vil bidrage til at sætte fokus på bæredygtighed – eller noget helt tredje. Til at hjælpe os med den opgave har vi inviteret Ungdomsbureauet til at afholde en workshop om, hvordan man får og udfører den gode projektidé. Workshoppen vil være en god ballast til at starte jeres egne lokale projekter ligesom den vil give jer rum til at dele tanker og idéer med andre unge. Gode projekter kræver sommetider lidt midler for rigtigt at lette, så derfor fortæller Uddannelses- og Forskningsstyrelsen også om, hvordan I kan søge penge til jeres aktiviteter gennem de europæiske tilskudsprogrammer Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps. Workshoppen foregår på Studenterhuset i København, Købmagergade 52, 1150 København K. Det er gratis at deltage, men husk at tilmelde jer, da pladserne er begrænsede. Der vil blive serveret en vegetarisk sandwich til arrangementet. Kom og vær med til at skabe forandring sammen! I tilmelder jer eventet i formularen herunder. Hvis du har spørgsmål til arrangementet, så kontakt Cecilie Pedersen på cpe@ufm.dk. E-Mail Navn Eventuel organisation Behandling af personlige oplysninger Jeg giver samtykke til, at Uddannelses- og Forskningsstyrelsen indsamler og behandler mine personoplysninger med henblik på at gennemføre arrangementet. Læs mere om vores håndtering af dine oplysninger Behandling af personoplysninger