Gå til indhold

Fyraftensarrangement om hverdagsdemokrati og aktivt medborgerskab

EPALE inviterer til et fyraftensarrangement med fokus på hverdagsdemokrati og aktivt medborgerskab. Arrangementet henvender sig til alle, der ønsker at få indsigt i, hvordan demokratiske processer kan styrkes og udvikles gennem aktiv deltagelse i hverdagen.
  • Tid og sted
  • Hvornår 04. december 2024 fra 15:00 til 17:00
  • Hvor Borgernes Hus hos Odense Bibliotekerne, lokale 3.6 på 3. sal.

    Østre Stationsvej 15 i Odense C i forlængelse af Odense Banegård Center.

Fyraftensarrangement

Målgruppe

Arrangementet er åbent for alle, der interesserer sig for hverdagsdemokrati, borgerinddragelse og fællesskaber. Der er plads til 30 personer til arrangementet.

Formål

Fyraftensarrangementer sker i regi af EPALE - Electronic Platform for Adult Learning in Europe. EPALE er en online platform, der understøtter voksenuddannelse og livslang læring i Europa. Platformen er finansieret af Europa-Kommissionen og fungerer som et fællesskab for undervisere, forskere, beslutningstagere og andre professionelle, der arbejder med voksenuddannelse.

EPALE har til formål at fremme voksenuddannelser for voksne ved at give adgang til ressourcer, artikler, forskningspublikationer og undervisningsmaterialer. Desuden fungerer platformen som et forum for udveksling af viden og erfaringer inden for voksenuddannelse på tværs af landegrænser.

Program

Hvordan kan vi som borgere tage aktiv del i det demokratiske liv, ikke kun ved valg, men også i vores daglige liv? Hvordan kan vi styrke vores lokalområder og fællesskaber gennem deltagelse og indflydelse? Det er temaerne for EPALE’s fyraftensarrangement, hvor vi inviterer til en eftermiddag, som vil bestå af faglige oplæg med fokus på hverdagsdemokrati og aktivt medborgerskab. Herefter vil deltagerne få muligheden for at netværke, dele erfaringer og ideer.

Vi vil blandt andet komme ind på disse fokusområder:

  • Hvordan hverdagsdemokrati praktiseres i danskernes hverdag
  • Borgerinddragelse som et middel til at fremme fælles beslutninger
  • Eksempler på initiativer, hvor elever og undervisere har haft direkte indflydelse på deres lokalsamfund

Program for eftermiddagen, hvor der serveres kaffe/the, frugt og kage:

  • 15.00-15.05: Velkommen
  • 15.05-15.50: Oplæg ved Søren Honoré Jensen, senioranalytiker ved Mandag Morgen om ’Hverdagsdemokrati’
  • 15.50-16:20: Oplæg ved Kristina Bilic, projektleder og underviser ved KVUC, om Nordplus-projektet "Citizenship in adult education"
  • 16.20-17.00: Mulighed for networking
  • 17.00: Tak for i dag

Tilmelding

Der er tilmeldingsfrist den 20. november kl.12.00

Kontakt

Ingrid Maria Möger
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 83 42
Email: immo@ufm.dk
Jannie Henneberg Jørgensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 82 57
Email: jhjo@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 02. oktober 2024