Seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2024/seminar-om-international-mobilitet-i-erhvervsuddannelserne/2024
- Seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne
- 2024-11-20T09:00:00+01:00
- 2024-11-21T13:30:00+01:00
- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne. Seminaret afholdes d. 20-21. november 2024 på Comwell Kolding.
- Tid og sted
- Hvornår 20. november 2024 09:00 til 21. november 2024 13:30
-
Hvor
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Formål
Formålet med det årligt tilbagevendende seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelser er at lade internationale koordinatorer, vejledere, faglærere, ledere og andre med interesse for internationalt erhvervsuddannelsessamarbejde udveksle erfaringer og god praksis.
Årets program rummer udover oplæg og samtaler om Erasmus+, Oplæring i udlandet (OPU) og DK-USA programmet, bl.a. også præsentation af reglerne for udlandsskat, præsentation af Udenrigsministeriets Globus Pulje, en 3-timers workshop om at udvikle en international strategi, oplæg fra danske virksomheder, en panelsamtale med ledere og bestyrelsesformænd og som altid også fortællinger fra elever og lærlinge, der er kommet klogere hjem fra ophold udlandet.
Målgruppe
Internationale koordinatorer, OPU-koordinatorer, vejledere, lærere, ledere og andre, der arbejder med mobilitet og internationale projekter inden for erhvervsuddannelse.
Praktisk
Seminaret finder sted fra onsdag den 20. november kl. 09.00 til torsdag d. 21. november kl. 13.30 på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding.
Prisen for deltagelse i seminaret er 1.800 kr., som dækker overnatning og forplejning på Comwell Kolding. For deltagere, som ikke ønsker overnatning, er prisen 1.200 kr. Deltagergebyret opkræves efter seminaret og er inklusiv moms. Ved tilmelding skal oplyses EAN nummer.
På seminaret vil der være stande med materialer og mulighed for at få information og vejledning om Erasmus+, Nordplus, eTwinning, Euroguidance, Europass og Oplæring i udlandet (OPU) og DK-USA-programmet.
Tilmeldingsfrist
Tilmelding af hensyn til værelsesbestilling skal ske senest fredag d. 1. november 2024. Efter den 7. november vil tilmelding være bindende. Vær desuden opmærksom på, at vi har reserveret et begrænset antal værelser.
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside