Gå til indhold

Aflyst: Skrivecafé i Horsens for ansøgere til Erasmus+ Small-scale Partnerships og Cooperation Partnerships (KA2)

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til skrivecafé forud for ansøgningsfristen for Small-scale Partnerships og Cooperation Partnerships.
  • Tid og sted
  • Hvornår 05. februar 2024 fra 13:00 til 17:00
  • Hvor Horsens Hovedbibliotek, Tobaksgården 12, 8700 Horsens. Lokale: Salen (stueetagen).

Målgruppe

Skrivecaféen henvender sig til ungdomsarbejdere, skoleledere, projektkoordinatorer, undervisere og andre, der påtænker at indsende en ansøgning forud for fristen til Small-scale partnerships og/eller Cooperation Partnerships (KA2).

For at deltage kræver det, at du og din organisation/institution enten allerede er i gang med eller er klar til at gå i gang med at skrive en ansøgning til Small-scale partnerships og/eller Cooperation Partnerships.

Hvad foregår der på skrivecaféen?

På skriveseminaret kommer man for at skrive på sin ansøgning til Small-scale partnerships og/eller Cooperation Partnerships. Alle deltagere skal derfor medbringe sin egen computer. 

Der vil ikke være kollektive oplæg fra Styrelsens side, men medarbejdere fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil være til stede til at besvare spørgsmål og give vejledning undervejs. Vær opmærksom på, at Styrelsens medarbejdere ikke kan vurdere kvaliteten af din ansøgning, idet kvalitetsvurdering foretages af eksterne evaluatorer efter ansøgningsfristens udløb.

Inden for tidsrummet af skrivecaféen kan man komme og gå, som det passer ind i eget program. Der serveres kaffe/te og kage.

Tilmelding

Fristen for tilmelding er torsdag d. 1. februar 2024 kl. 12. Ved færre end 8 tilmeldte vil skrivecaféen blive aflyst. I dette tilfælde kontaktes de tilmeldte direkte.

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig aktiviteten.

Hvor kan jeg få information om Small-scale Partnerships og Cooperation Partnerships?

Hvis du påtænker at ansøge til Small-scale partnerships og/eller Cooperation Partnerships, men har behov for yderligere information fra Styrelsens, før du er klar til at skrive din ansøgning, kan du med fordel deltage i vores ansøgningsseminar, som foregår den 22. januar i Odense:

Du kan også læse mere om Small-scale partnerships og/eller Cooperation Partnerships på vores hjemmeside om samarbejdsprojekter:

Kontakt

Tine Kondrup
Fuldmægtig
Tlf.: 72318362
Email: tiko@ufm.dk
Simone Hvid Nielsen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 87 02
Email: shn@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 06. september 2024