Gå til indhold

Webinar om Doctoral Networks 2024-opslaget under Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) i Horizon Europe

MSCA-delprogrammet Doctoral Networks finansierer oprettelsen af ph.d.-uddannelser i internationale netværk. Der er særligt fokus på at fremme forskermobilitet og -karrierer på tværs af lande og sektorer. På webinaret dykker vi ned i 2024-opslaget. Webinaret afholdes den 30. maj kl. 13:00-14:15
  • Tid og sted
  • Hvornår 30. maj 2024 fra 13:00 til 14:15
  • Hvor Zoom webinar

Optagelse af webinaret

Doctoral Networks støtter organisationer i at oprette ph.d.-uddannelser i netværk på tværs af landegrænser. Dette skal skal give ph.d.-studerende mulighed for at etablere nye netværk samt opnå tværgående erfaring og kompetencer inden for både akademiske og ikke-akademiske discipliner.

Tilskud gives efter bottom-up-princippet med frit emnevalg og med fokus på innovationskompetencer. Rammerne fastsættes gennem deltagelsesregler, der sikrer, at formålet om mobilitet, uddannelse og fremragende forskning opnås.

Indhold

På webinaret vil Sofia Hardouin Monroy, der er project officer i MSCA-afdelingen hos European Research Executive Agency (REA), gennemgå Doctoral Networks-opslaget for 2024, der har deadline den 27. november 2024. Opslaget har en forventet åbningsdato den 29. maj.

De forskellige typer netværk, deltagelsesregler, økonomi samt evalueringskriterier og -proces vil blive præsenteret.

Derudover vil Tilmann Weber, professor på Danmarks Tekniske Universitet og koordinator af et MSCA Doctoral Network, dele sin erfaringer med ansøgningsprocessen og implementering af et Doctoral Network-projekt.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til forskere, rådgivere, virksomheder og andre med interesse i MSCA.

Sprog

Webinaret afholdes på engelsk.

Sådan får du adgang til webinaret

Du modtager et direkte link til webinarrummet (Zoom) dagen før webinaret.

Webinaret vil blive optaget.

Arrangør

EuroCenter i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Læs mere

Kontakt

Lea Louise Motzfeldt
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 86 19
Email: lmot@ufm.dk
Anne Maibohm
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 82 61
Email: amma@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 06. september 2024