Skrivecafé i Odense for ansøgere til enkeltstående mobilitetsprojekter i Erasmus+ (KA122)
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2025/skrivecafe-i-odense-for-ansogere-til-enkeltstaende-mobilitetsprojekter-under-erasmus-ka122
- Skrivecafé i Odense for ansøgere til enkeltstående mobilitetsprojekter i Erasmus+ (KA122)
- 2025-01-15T10:00:00+01:00
- 2025-01-15T15:00:00+01:00
- Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til skrivecafé forud for ansøgningsfristen for samarbejdsprojekter. Skrivecaféen er for ansøgere til enkeltstående mobilitetsprojekter i sektorerne VET, skole, voksen og idræt.
- Tid og sted
- Hvornår 15. januar 2025 fra 10:00 til 15:00
- Hvor Odense - tæt på banegården, præcis lokation kommer snarest
Målgruppe
Skrivecaféen henvender sig til skoleledere, projektkoordinatorer, undervisere, trænere, frivillige og andre, der påtænker at indsende en ansøgning forud for fristen til enkeltstående mobilitetsprojekter, som er den 19. februar 2025 kl. 12.00 (KA122).
For at deltage kræver det, at du og din organisation/institution enten allerede er i gang med eller er klar til at gå i gang med at skrive en ansøgning til et enkeltstående mobilitetsprojekt under Erasmus+.
Hvad foregår der på skrivecaféen?
På skrivecaféen kommer man for at skrive på sin ansøgning til et enkeltstående mobilitetsprojekt. Alle deltagere skal derfor medbringe sin egen computer.
Der vil ikke være kollektive oplæg fra Styrelsens side, men medarbejdere fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil være til stede til at besvare spørgsmål og give vejledning undervejs. Vær opmærksom på, at Styrelsens medarbejdere ikke kan vurdere kvaliteten af din ansøgning, idet kvalitetsvurdering foretages af eksterne evaluatorer efter ansøgningsfristens udløb.
Inden for tidsrummet af skrivecaféen kan man komme og gå, som det passer ind i eget program. Dog skal man ankomme senest kl. 14.30. Der serveres kaffe/te og vand.
Tilmelding
Fristen for tilmelding er mandag d. 13. januar 2025 kl. 12.00. Ved færre end 6 tilmeldte vil skrivecaféen blive aflyst. I dette tilfælde kontaktes de tilmeldte direkte.
Hvor kan jeg få informationer om enkeltstående mobilitetsprojekter (KA122)
Hvis du påtænker at ansøge om et enkeltstående mobilitetsprojekt, men har behov for yderligere information fra Styrelsen, kan du læse mere om projekttypen på vores hjemmeside her:
Kontakt
Handlinger tilknyttet webside