Gå til indhold

Webinar om ophold i udlandet for elever og medarbejdere i skolesektoren

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der administrerer Erasmus+ i Danmark, inviterer dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser (skolesektoren), til at høre om mulighederne for at søge tilskud til at sende elever, pædagoger, lærere og ledere m.fl. på forskellige uddannelsesophold i udlandet.
  • Tid og sted
  • Hvornår 08. januar 2025 fra 14:00 til 16:00
  • Hvor Online - tilmeldte får tilsendt et link dagen før webinaret.
  • Målgruppe Webinaret henvender sig til dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser. Webinaret henvender sig ikke til institutioner, der i forvejen er akkrediterede til Erasmus+. Erfaring med internationale projekter er ikke en forudsætning for at deltage i webinaret - enkeltstående mobilitetsprojekter er et godt sted at starte med internationalisering.

Enkeltstående mobilitetsprojekter (KA122-SCH)

19. februar 2025 klokken 12.00 er der ansøgningsdeadline for enkeltstående mobilitetsprojekter. 

Dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser kan med et mobilitetsprojekt sende pædagogisk personale, undervisere, ledere og andet relevant personale på forskellige typer af efteruddannelse i Europa - det kan være på kursus, ’job-shadowing’ eller undervisningsophold, hvor en dansk lærer underviser på en partnerskole i et udlandet. 

Inden for det samme mobilitetsprojekt kan en skole også sende elever på kortere eller længere ophold i udlandet. 

En institution kan inden for et enkeltsående mobilitetsprojekt imidlertid max søge om og modtage tilskud til 30 deltagere. 

Indhold på webinaret

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen vil på webinaret præsentere mulighederne og rammerne for at søge tilskud til de forskellige typer af efteruddannelsesophold i Europa og mobilitet med elever. 

På webinaret vil vi også gennemgå det online ansøgningsskema.

Tilmelding 

Du kan tilmelde dig webinaret indtil tirsdag den 7. januar klokken 12.00. Herefter udsender vi deltagerlinks til alle tilmeldte.

Forberedelse og læs mere

Før webinaret er det en god idé at vide en smule om mulighederne i Erasmus+ og hvordan man ansøger. Det er f.eks. meget praktisk allerede på forhånd at have oprettet et EU-login og et OID-nummer til sin organisation.

Det kan du læse meget mere om, hvordan man gør:

Du kan desuden læse mere om muligheder og rammer:

Kontakt

Ditte Lauritzen Mwakalukwa
Specialkonsulent
Tlf.: +45 72 31 83 06
Email: dlm@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 17. december 2024

Afsendere