Gå til indhold

Ansøgningsseminar for ansøgere til samarbejdsprojekter i Erasmus+

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen inviterer til ansøgningsseminar for organisationer, der vil søge tilskud til samarbejdsprojekter i Erasmus+ op til ansøgningsfristen 5. marts 2026. Det gælder begge KA2-projekttyper: Small-scale Partnerships og Cooperation Partnerships
  • Tid og sted
  • Hvornår 04. februar 2026 fra 09:30 til 15:00
  • Hvor Comwell HC Andersen Odense/ODEON, Claus Bergs Gade 7 - 5000 Odense C

Målgruppe

Ansøgningsseminaret henvender sig til medarbejdere i ungdomssektoren, skoleledere, projektkoordinatorer, undervisere og andre, der påtænker at indsende en ansøgning forud for fristen den 5. marts 2026 til Small-scale partnerships og/eller Cooperation Partnerships (Key Action 2). 

Ved tilmeldingen skal du angive, om du ønsker at deltage i gennemgangen af ansøgningsskemaet for Small-scale Partnerships eller Cooperation Partnerships. Hvis I er interesserede i begge projekttyper, anbefaler vi, at I tilmelder to personer.

Hvorfor søge tilskud til et samarbejdsprojekt i Erasmus+?

Samarbejdsprojekter i Erasmu+ gør det muligt for deltagende organisationer at samarbejde på tværs af landegrænser om udviklingsinitiativer og videndeling. Samarbejdsprojekter kan variere i størrelse og varighed og er opdelt i to projekttyper: Cooperation Partnerships og Small-scale Partnerships.

Hvad får du ud af at deltage i ansøgningsseminaret?

Vi gennemgår ansøgningsskemaet og giver konkrete råd til, hvad der er vigtigt at lægge vægt på i ansøgningen. Du får også overblik over ansøgningsprocessen, så du er godt klædt på til at arbejde videre med din ansøgning efter seminaret.

Seminaret afholdes på dansk.

Forberedelse (anbefalet)

Du er bedst rustet til at deltage i ansøgningsseminaret, hvis du har en smule forhåndskendskab til samarbejdsprojekter i Erasmus+. Har du ikke har det, kan du tilegne dig basisviden om samarbejdsprojekter ved vores online-informationsmøder, der finder sted den 10. december 2025 og den 23. januar 2026. 

    Du er også velkommen til at kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for råd og vejledning. Du finder kontaktoplysninger nederst på siden. 

    Tilmelding

    Fristen for tilmelding er d. 23. januar 2026. Herefter udsender vi deltagerlinks til alle tilmeldte.

    Læs mere om...

    Kontakt

    Simone Hvid Nielsen
    Fuldmægtig
    Tlf.: +45 72 31 87 02
    Email: shn@ufm.dk
    Rune Damgaard Stramer
    Fuldmægtig
    Tlf.: 72317807
    Email: rdst@ufm.dk
    Emil Thirup-Sorknæs
    Specialkonsulent
    Tlf.: 72318318
    Email: ets@ufm.dk
    Mads Madsen Henriksen
    Fuldmægtig
    Tlf.: 72318899
    Email: mmh@ufm.dk
    Sanne Bøg Krogkær
    Specialkonsulent
    Tlf.: +45 72 31 81 28
    Email: sank@ufm.dk

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 08. december 2025

    Afsendere