Gå til indhold

Flere timer i folkeskolen skal dækkes af lærere med kompetencer i faget

03. september 2013
80 procent af timerne i folkeskolen bliver i dag varetaget af lærere, som enten har undervisningskompetence i faget fra læreruddannelsen eller har opnået tilsvarende faglig kompetence med efteruddannelse. Med folkeskoleaftalen er målet fuld kompetencedækning i 2020.

Et centralt element i folkeskolereformen er målet om fuld kompetencedækning, så eleverne i folkeskolen bliver undervist af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i (tidligere linjefagskompetence) eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence igennem efteruddannelse med videre.

På landsplan er kompetencedækningen (tidligere linjefagsdækningen) nu på 80 procent af de vejledende timer på tværs af alle fag og klassetrin, således at 24 ud af 30 timer nu læses af en lærer med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Det viser en kortlægning fra Undervisningsministeriet.

Som det er aftalt i forbindelse med aftale om kommunernes økonomi for 2014 står kommunerne fremadrettet over for at skulle løfte kompetencedækningen yderligere til et niveau på mindst 85 procent i 2016 og mindst 90 procent i 2018.

Fleksible modeller skal sikre opkvalificering

En fremskrivning og analyse af kompetencedækningen gennemført af Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut viser samtidig, at den nye læreruddannelse og et øget fokus på kompetencedækning i ansættelser og fagfordeling på de enkelte skoler kan bidrage til at øge kompetencedækningen.

Rambøll og EVA vurderer dog, at den største del af kompetencebehovet frem mod 2020 skal dækkes ved at opkvalificere lærerne. Derfor anbefaler Rambøll og EVA blandt andet, at der er fokus på fleksible modeller for opkvalificeringen. Rapporten vil indgå i arbejdet i det partsudvalg for efteruddannelse, der skal komme med pejlemærker for den 1 milliard kroner til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen, der er afsat i forbindelse med folkeskolereformen.

Forskelle på kompetencedækningen i fagene

Kortlægningen viser, at kompetencedækningen generelt set er større i udskolingen end i indskolingen og på mellemtrinnene.

Figur 1 viser, at de fem bedst dækkede fag er fysik/kemi, fransk, tysk, dansk og musik, mens de fem dårligst dækkede fag er kristendomskundskab, natur/teknik, historie, samfundsfag og billedkunst.

Figur 1. Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013
Figur 1. Kompetencedækning på timeniveau fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013
 

Det fremgår af figur 2, at det er i faget dansk, at der bliver læst flest timer af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer. Herefter følger matematik, kristendomskundskab, historie og natur/teknik. Færrest timer bliver læst af lærere uden linjefagsuddannelse/tilsvarende kompetencer i fransk, fysik/kemi, tysk, sløjd og biologi.

Figur 2. Antal timer læst af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013
Figur 2. Antal timer læst af lærere uden linjefag eller tilsvarende kompetencer fordelt efter fag, alle klassetrin samlet, 2013

Om undersøgelsen

  • Alle oplysninger er indberettet via skolernes administrative systemer i marts og april 2013. Linjefagsdækningen blev sidst kortlagt i 2009, hvor skolerne indberettede via et spørgeskema udfyldt af skolelederen. 
  • Data er baseret på indberetninger fra 1.095 folkeskoler og samlet set 34.169 lærere. Svarprocenten er dermed 89 procent. Kun normalklasser i folkeskolen er omfattet. Specialskoler og øvrige skoleformer er ikke omfattet.
  • Da skolerne i 2013 har indberettet via deres administrative systemer, er der tale om et betydeligt databrud, der gør, at data fra 2009 og 2013 ikke kan sammenlignes.
  • Undersøgelsen vil blive gentaget i foråret 2014 med henblik på at følge udviklingen i kompetencedækningen.

Der er anvendt følgende definition af linjefagsuddannelse og tilsvarende kompetencer:

  • At være linjefagsuddannet i et fag betyder, at læreren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. I den nye læreruddannelse kaldes de tidligere linjefag for undervisningsfag (de første studerende er optaget på den nye læreruddannelse i august 2013)
  • At have kompetencer svarende til linjefag/undervisningsfag betyder, at læreren for eksempel har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til linjefag. Skolens leder er her blevet bedt om at foretage dette skøn.

For yderligere oplysninger, kontakt:

Undervisningsministeriet:
Presseansvarlig Karen Tidemann, tlf. 3392 5098, e-mail: katid1@uvm.dk

Uddannelsesministeriet:
Presseansvarlig Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200, e-mail: imen@fivu.dk

Handlinger tilknyttet webside