Det er nu muligt kunstigt at forudsige kroppens optag af lægemidler

Kunstige kropsdele

Kunstige mavevæsker, tarme, kindslimhinder og spyt. Alt sammen er udviklet i innovationskonsortiet Predicting Drug Absorption, der har haft danske forskningsinstitutioner og virksomheder som deltagere. Efterligningerne af vigtige dele af kroppen kan bruges til eksperimenter, der viser, hvordan f.eks. en tablet vil blive modtaget. Hvor vil tabletten gå i opløsning, og hvordan vil det frigivne lægemiddel derefter blive optaget i kroppen?

- Vi kan endnu ikke påstå, at vi kan efterligne fuldstændigt, hvordan en tablet vil opføre sig, når den optages i kroppen, men vi er så langt, at metoderne kan være til stor hjælp for virksomhederne i branchen, siger Anette Müllertz, der er centerchef på GTS-instituttet Bioneer, som blandt andet markedsfører konsulentydelser inden for området.

Lang udviklingstid presser branchen

Typisk går der op mod ti år, fra ideen til et nyt lægemiddel undfanges, til virksomheden får tilladelse til at markedsføre produktet.

- Det er en meget lang periode med kun udgifter, inden indtægterne endelig kommer. Med andre ord er metoder, der kan korte udviklingstiden ned, i høj kurs. Særligt for små biotek-virksomheder er det økonomisk tungt at løfte udviklingsomkostningerne, så de er naturligvis stærkt interesserede. Men vi har også store virksomheder som kunder, forklarer Anette Müllertz.

• Læs mere om konsortiets resultater

Innovationskonsortier

Som et af Rådet for Teknologi og Innovations virkemidler gives økonomisk støtte til innovationskonsortier, hvor videninstitutioner og virksomheder i samarbejde udvikler og modner forskningsbaseret viden med relevans for danske virksomheders forretningsudvikling og for løsning af en eller flere samfundsmæssige udfordringer.

Innovationskonsortiet Predicting Drug Absorption er blot et eksempel på de mange positive resultater, der kommer ud af samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder.

• Mere information om innovationskonsortier