En mavesæk i petriskåle

Kunstige kropsdele

Kunstige mavevæsker, tarme, kindslimhinder og spyt. Alt sammen er udviklet i innovationskonsortiet Predicting Drug Absorption, der har haft danske forskningsinstitutioner og virksomheder som deltagere. Efterligningerne af vigtige dele af kroppen kan bruges til eksperimenter, der viser, hvordan en tablet vil blive modtaget. Hvor vil tabletten gå i opløsning, og hvordan vil det frigivne lægemiddel derefter blive optaget i kroppen?

- Vi oplever betydelig efterspørgsel og forventer et salg på mindst en million kr. årligt på vores viden om måden, hvorpå medicin optages i kroppen siger lektor Anette Müllertz, der har ledet konsortiet. Hun er centerchef på GTS-instituttet Bioneer, som blandt andet markedsfører konsulentydelser inden for området.

Lang udviklingstid presser branchen

Typisk går der op mod ti år, fra ideen til et nyt lægemiddel undfanges, til virksomheden får tilladelse til at markedsføre produktet.

- Det er en meget lang periode med kun udgifter, inden indtægterne endelig kommer. Med andre ord er metoder, der kan korte udviklingstiden ned, i høj kurs, forklarer Anette Müllertz.

- I sagens natur er det både meget hurtigere og meget billigere at teste i laboratoriet frem for at give produktet til patienter eller frivillige forsøgspersoner.

Kunstigt spyt og kirtler fra grise

Blandt andet har forskerne udnyttet væskeprøver indsamlet fra mavesækken hos frivillige forsøgspersoner til at fremstille kunstige mavevæsker. Tilsvarende har de udnyttet bugspytkirtler fra grise til at udvinde enzymer, der er vigtige i forbindelse med nedbrydelsen af tabletter og dermed for frigivelsen af lægemidler i mavesækken. Dette arbejde er sket i samarbejde med Institute for Food Research i Norwich, England. Samarbejdet fortsætter med henblik på at skabe modeller for optagelsen af lægemidler i tarmen.

Endelig har forskerne bygget en model af munden ud fra kindslimhinder fra grise. I modellen bruges kunstigt spyt udviklet på Institut for Farmaci, Københavns Universitet, som også har deltaget i konsortiet.

- Vi kan endnu ikke påstå, at vi kan efterligne fuldstændigt, hvordan en tablet vil opføre sig, når den optages i kroppen, men vi er så langt, at metoderne kan være til stor hjælp for virksomhederne i branchen, siger Anette Müllertz.

Bor sammen med universitetet

Centeret Bioneer-Farma, som Anette Müllertz leder, ligger i tilknytning til Institut for Farmaci ved Københavns Universitet.

- Det er en meget stor fordel for os, at vi bor sammen med instituttet. På den måde har vi tæt kontakt til eksperter inden for blandt andet optagelse af medicin i kroppen, siger centerlederen.

Hovedkontoret for Bioneer ligger i Hørsholm, hvor man blandt andet er i stand til at fremstille enzymer, der indgår i de kunstige kropsvæsker.

Har ført til EU-projekt

Kunderne til ydelserne fra Bioneer-Farma inden for optagelse af medicin er både store og små virksomheder.

- Særligt for små biotek-virksomheder er det økonomisk tungt at løfte udviklingsomkostningerne, så de er naturligvis stærkt interesserede. Men vi har også store virksomheder som kunder, siger Anette Müllertz.

- Desuden har H. Lundbeck A/S og AstraZeneca AB, der begge deltog i konsortiet, efterfølgende taget initiativ til et nyt EU-projekt, som bygger videre på det danske innovationskonsortium. Det europæiske projekt udvikler computermodeller med udgangspunkt i de laboratoriemodeller, som vi har udviklet i innovationskonsortiet. I øvrigt arbejder vi meget tæt sammen med EU-projektet, så også på den måde fortsætter arbejdet, efter konsortiet er løbet ud.